Anmeldelser fra de frivillige

Hvad fik dig til at vælge at lave frivilligt arbejde?
- Jeg var efter mit første sabbatår på ingen måde færdig med at holde sabbatår, og lysten til at rejse ud i verden var kun blevet større. Frivilligt arbejde og dét at rejse til Afrika var nyt og spændende i min omgangskreds. 

Hvad var det bedste ved at rejse som frivillig?
- At møde så fantastisk mange søde og imødekommende mennesker. Både børnene fra børnehaven, værtsfamilien og de danske veninder jeg har fået mig fra turen og som jeg stadig ser på månedligt basis. Jeg havde på ingen måde regnet med at ville få så dejlige venner ud af turen. At holde fast i dem og kunne sidde, nu et år senere, og stadig dele små anekdoter og fortællinger med dem - det er det hele værd. 

Hvilke andre fordele er der ved at rejse på denne måde?
- Personligt er min rejselyst kun blevet større af at rejse ud og opleve andre kulturer og det har givet større selvindsigt i hvad der er vigtigt for mig - netop at rejse. Der var desuden rig mulighed for at opleve landet, i mit tilfælde Tanzania, hvor vi både var på safari og havde en uges ferie til paradisøen Zanzibar, under vores frivillige ophold. 

Hvem vil du anbefale at rejse som frivillig?
- Enhver rejselysten! I min højskolegruppe var alderspændet mellem 19-22 år, så tag det ekstra sabbatår og rejs ud - what’s the rush? ;-)

Hvad lavede du som frivillig?
-Jeg arbejde på en lokal folkeskole som engelsklærer. Her underviste jeg 12 klasser med børn i alderen 7-11 år, sammen med en anden dansk pige. De har et meget anderledes uddannelsessystem, end vi har i Danmark. Ofte skriver læreren noget på tavlen, som eleverne bare skal kopiere. Så jeg følte lidt, at vores opgave blev at prøve at vise at man også kunne lære på en anden måde gennem leg og øvelser, hvor de selv skulle sætte tingene i sammenhæng.
 
Hvordan boede du? 
-Jeg boede hos en værtsfamilie, hos min dejlige peruvianske Mama Berta. Hun er simpelthen så sød. Hun havde tre sønner, hvoraf to af dem boede hjemme og så en datter på min alder, som jeg snakkede rigtig godt med. Det var megafedt at have en værtsfamilie, de blev lidt en klippe for en. Og så gav det bare et helt andet indblik i kulturen og landet, end man ellers ville have fået. Jeg snakker stadig med dem. Det er virkelig hyggeligt.
 
Hvilke fordele er der ved at rejse på denne måde?
-Jeg synes det er så fedt fordi man ikke føler sig som en turist. Det giver mulighed for at lære kulturen stedet at kende på en helt anden måde, og man føler virkelig at byen og familien er blevet som et andet hjem. 
Og så synes jeg virkelig det var værd at arbejde for det projekt. Organisationen gør en kæmpe stor forskel med at arbejde for børn og kvinders rettigheder i et land, hvor der ikke er superstort fokus på det. Så hvis man også gerne vil støtte det, så er det en fed måde at rejse på.
 
Andet du gerne vil tilføje?
-Folk skal bare vide at jeg virkelig vil anbefale det til alle – også selvom man måske er lidt nervøs, så bare kast dig ud i det, for jeg har ikke hørt fra nogen, der har været på det her ophold, at det har været nederen.

Hvilket arbejde lavede du som frivillig? 
-Jeg arbejde hos en organisation, som hjælper kvinder og børn der er, eller har været, udsat for vold eller misbrug. De har ikke mange steder at ty til hjælp, så organisationen har oprettet en hjælpelinje, hvor de kan ringe ind. Min rolle var at fundraise, så jeg skulle finde mulige donorer og nye samarbejdspartnere.
 
Hvilken ene ting synes du har været allermest fantastisk ved at rejse som frivillig?
-Det har nok været de mennesker man møder som ændrer en på en eller anden måde. Dem jeg arbejdede med dernede, er stadig nogle jeg snakker med nu, og det er vildt fedt synes jeg. Jeg kom også til at se konflikten på en anden måde og fik et helt andet billede af hvordan verden ser ud. 
 
Hvilke fordele er der ved at rejse som frivillig?
-Man bliver bare kastet direkte ind i en anden kultur. Man bor sammen med de lokale, og bliver ligesom en del af samfundet på et tidspunkt, når man har boet der en 3-4 uger. Det bliver meget personligt og man lærer folk at kende rundt omkring.  Man kommer f.eks. til at kende den lokale købmand eller grønthandler, som hilser på en. Det er ikke ligesom når man rejser rundt som turist - selvom det er der også plads til dernede.

Hvad gjorde størst indtryk på dig?
-Jeg arbejdede på et center for kønsbaseret vold, som især arbejdede med voldsramte kvinder. Vi mødte mange kvinder, som var helt nede i kulkælderen, men også kvinder, som havde et virkelig positivt syn på livet og på fremtiden, selvom de havde været igennem et helvede. Det gjorde virkelig indtryk på mig at møde de her kvinder.

Hvordan var det at bo ved en værtsfamilie?
-Vi boede hos en meget sød dame med hendes søn og hushjælp. Det var rigtig rart at bo der og hun var bare så sød. De ville gerne have, at vi mødte alle deres venner og kom med i kirke, så vi blev virkelig en del af familien. Det gjorde også at vores ophold blev det bedre, fordi vi kom helt tæt på den ugandiske kultur.

Hvad var det bedste ved at være afsted som frivillig?
-En ting, der kom bag på mig var, hvor tæt jeg blev med hende, jeg rejste med. Det havde jeg været lidt nervøs omkring, fordi du rejser ud med en person, du slet ikke kender. Hende jeg rejste med var svensker, så vi forstod ikke hinanden så godt i starten. Men der gik ikke mere end et par dage, så virkede det som om, vi havde kendt hinanden hele vores liv, og det var virkelig fedt.

Hvordan var arbejdet?
- Jeg underviste børn og unge i engelsk. Jeg synes, det var lidt svært i starten med børnene, fordi der var en lidt stor sprogbarriere. De forstod ikke rigtig, hvad vi sagde, så vi skulle have en hjælpelærer på. Det hjalp en hel del, og børnene endte med at blive bedre og bedre, og vi kunne virkelig mærke, at de havde lært noget af vores undervisning.

Hvad var det bedste ved at være afsted som frivillig?
- Det var at få nogle lokale venner dernede. Vi hang rigtig meget ud sammen med vores ældre elever og hjælpelæreren, som alle var samme alder som os. Vi tog på weekendture sammen og det var virkelig, virkelig fedt at lære dem at kende udenfor arbejdet. Vores elever tog os blandt andet med på weekendtur til en af elevernes hjemby, hvor vi mødte hendes mor og boede i hendes hus. De var også virkelig begejstrede for at vise os det hele.

Hvordan var det indledende højskoleophold?
- Det var virkelig, virkelig fedt. Det var virkelig dejligt at være sammen alle sammen, inden man skulle ud og være frivillig. Det var fedt at få nogle nye venner, og det var også fedt at lære om, hvordan man håndterer forskellige kulturer.

Hvordan var arbejdet?
-Det var rigtig, rigtig fedt. Det var klart en af de fedeste oplevelser fra min tur, fordi det var en super unik oplevelse. Arbejdet gik ud på at arbejde med dyrene i regnskoven. Om formiddagen kom man ud på en rute, hvor man skulle fodre dyrene – enten var man på aberuten eller fugleruten. Om eftermiddagen skulle vi typisk lave praktisk arbejde.

Hvad var det bedste ved at være på dyreprojektet?
-Det fede var, at man vitterligt boede midt i Ecuadors regnskov. Der var ikke noget internet, ikke noget strøm og ikke noget fjernsyn. Det er så langt fra ens normale hverdag, så det er virkelig en helt anden måde at bo på. Jeg valgte at gå helt offline det første stykke tid, så det føltes lidt som at være i en boble væk fra virkeligheden. Hele livsstilen, der var der, var bare rigtig fed. 

Hvad gjorde størst indtryk på dig?
-Det gjorde indtryk på mig, at det er drevet fuldstændigt af de frivillige, der kommer. Der kan ikke komme folk dertil bare for en enkelt dag, så stedet lever af de frivillige, der kommer og hjælper til. Hvis der ikke er frivillige, så går familien, der driver stedet, selv rundt på de her ruter. Det synes jeg bare, er helt vildt sejt. At denne her familie har valgt at vie deres liv til projektet, selvom det ikke er noget de på nogen måde bliver rige på.

Hvad arbejdede du med?
- Jeg arbejdede hos en medieorganisation i Ramallah. Her var jeg med til at lave nogle interview på engelsk, og så fik jeg også lov til at filme dele af forskellige dokumentarfilm. Efter noget tid tog jeg også selv initiativ til at lave en lille kortfilm, og det endte med, at arbejdspladsen tog opgaven vildt meget til sig. De har således dækket alle omkostningerne til filmen, hvilket inkluderer løn til de to kameramænd, jeg havde med rundt. Det krævede hårdt arbejde, men jeg blev så glad for min arbejdsplads og de mennesker, der arbejdede der.

Hvad lavede du, når du ikke arbejdede?
- Jeg boede på værelse sammen med en anden dansker, Dalia, i en super fin lejlighed. Lejligheden var ejet af vores 45-årige værsmor Rihad. Hun var en super sød kvinde, men hun gennemgik også en svær periode, mens vi var der. Når vi havde fridage tog vi ofte ud på ture. Vi havde blandt andet en god tur til Israel, hvor vi var i Tel Aviv og Haifa. Det fede ved Israel/Palæstina er, at området ikke er større end, at man hurtigt kan komme rundt.

Lærte du at tale sproget?
- Det fokuserede jeg meget på, og derfor fyldte det også meget i min hverdag. Jeg gik således til arabiskundervisning tre gange om ugen. Her lærte jeg en god del af alfabetet, at skrive navne og introducere mig selv. Dalia, der taler flydende arabisk, sagde, at hun var overrasket over, hvor meget jeg havde lært. Men jeg vil stadig gerne blive endnu bedre, og derfor har jeg tænkt mig at fortsætte med arabiskkurser herhjemme. Palæstina har simpelthen overrasket mig så positivt, så jeg vil rigtig gerne derned igen – måske allerede til juni. 

Hvorfor valgte du Thailand?
- Som førsteprioritet havde jeg egentlig Cambodja, men holdet var desværre fyldt. Til gengæld var der på det tidspunkt kun en tilmeldt til Thailand, så der hoppede jeg på. Så det blev en helt anden rejse end jeg først havde regnet med, men det blev alligevel til to rigtig gode måneder. I dag er jeg i hvert fald rigtig glad for at jeg gjorde det.

Hvilken oplevelse gjorde særligt indtryk på dig?
- Mange folk i Thailand er meget tolerante. Det fik jeg at mærke, da jeg skulle til et muslimsk bryllup i Phuket. For at komme derhen kørte vi i en pick-up truck i omkring 3½ time, hvor vi sad otte personer klemt sammen på ladet. Da vi endelig kom frem til Phuket viser det sig, at brylluppet allerede er slut, og brudeparret er på vej hjem. Da de ser os, bliver de dog og snakker, og giver os endda en velkomstgave. Den oplevelse viste mig, at thailændere ikke er særlig punktlige, men det endte trods alt alligevel som en god oplevelse.

Hvad lavede du i fritiden?
- Thailand var ramt af den længste hedebølge i 60 år, mens jeg var. Det var 45-48 grader hver dag. Så det var nærmest for varmt til overhovedet at bevæge sig. Derfor sad vi mest i skyggen og læste, eller spillede kort med børnene. Ind imellem tog vi dog også ud og fiske, eller cyklede til en nærlæggende by, hvor vi spiste is.

Hvad lavede du i fritiden?
- Jeg boede i Phnom Penh, så der var altid noget at lave. Vi fik mange lokale kontakter, som tog os med til yoga eller dans, og vi mødte også andre frivillige, der boede hos vores værtsfamilie, som vi lavede forskellige aktiviteter med.

Vil du gerne tilbage til Cambodja?
- Ja, til sommer tager jeg tilbage til min værtsfamilie og børnehjemmet igen. Det er kun en måned, men det er hvad vi havde tid og råd til. Min veninde og jeg har aftalt, at der ikke måtte gå for længe, før vi tog tilbage så relationerne stadig er stærke. Jeg glæder mig rigtig meget til at se dem igen! 

Hvordan var værtsfamilien?
- Familien var simpelthen så søde. Den ene søn var god til engelsk, så ham snakkede vi meget med. De er vant til at have frivillige boende, og man bliver behandlet så godt. Da min cykel f.eks. gik i stykker, stod min værtsfar straks klar til at hjælpe.

Hvad lavede du som frivillig?
- Vi lavede forskellige aktiviteter for børn fra socialt udsatte familier på øen. Vi byggede for eksempel et bibliotek med plastikflasker og lavede smykkeskrin og punge. Vi lavede også meget praktisk arbejde og en del vandsport. Til at starte med skulle man selv tage meget initiativ. Det hele foregik sammen med chefen. Det var lidt, som om han var en anden frivillig.

Hvordan var det sted i boede?
- Værelserne var sindssygt gode. Man kan godt se, at det er et gammelt hotel. Du havde eget toilet og værelse. Der ikke er vand på øen, så det var hurtige bade. Vi havde en enkelt gang, hvor vi ikke havde vand i fem dage. Jeg havde elektricitet på værelset, men nogle gange gik strømmen i en time eller to. Til at starte med tænkte man ”hvad fanden?!”, men man vænner sig til det. Man føler sig som en lokal, fordi man oplever mange af de samme ting.

Hvad gjorde størst indtryk på dig?
- Børnene. Det med hvor lidt de har, hvor svært de har det i deres familier. Den livsglæde jeg såg de havde, er utrolig!

Hvordan var hverdagen i Peru?
- Vi mødte på arbejde kl. 8. Vi kørte med en taxabus derhen, hvor vi sad 18 mennesker! Jeg var på arbejde mellem 8 og 12. Efter det havde jeg fri et par timer, og så havde vi timer igen om aften fra kl. 18 til kl. 21.
Eftermiddagen gik med at være på stranden og være sammen med de andre frivillige. Vi boede i den samme by, men fordi den var så stor, boede vi lidt spredt, dog inden for rækkevidde. Vi var også på museer og sammen med de lokale venner, vi fik.

Hvordan var det at bo hos værtsfamilien?
- Man blev en rigtig del af familien, så det var svært at sige farvel. Men til at starte med var det en udfordring. Vi boede 15 mennesker, plus mig og en anden frivillig fra Danmark, i en lille lejlighed, hvor der var ét toilet. Det var rigtig grænseoverskridende i starten, men de var så søde og de tog hensyn.

Hvad var det bedste?   
- Uha, der er mange ting. At lære fra sig var helt sikkert noget af det bedste. Når man kunne se, at børnene lærte noget nyt i engelsk, og de var så stolte af det, at de skulle hjem og fortælle det til mor og far. Og at opleve en ny kultur. Især værtsfamilien var rigtig god!

Hvordan oplevede du kulturchokket?
- Da vi lagde os til at sove den første dag, tænkte min rumbo og jeg ”hvad fanden laver vi her?”. Det blæste og var støvet, man fik sand i næsen, og det hele så meget slidt ud.
Vi kom også lige fra højskolen, hvor vi var sammen med de andre frivillige, og så skulle vi pludselig kun være to. Det var også et chok, men det gik hurtigt over. Vi fandt ud af, at der var en underliggende kultur, som var meget mere interessant end en by fyldt med turister. Det endte med at være en rigtig fed tur.

Hvad var det bedste?
- Det var fedt at prøve og blive en del af en anden kultur og en anden hverdag end den herhjemme. Man skal dog lige vende sig til tidsopfattelsen, som er meget mañana, mañana. Højskoleopholdet vi var på, inden vi tog ud som frivillige, var også super fedt!

Hvad lavede du i din fritid?
- Mig og en anden frivillig var bland andet på en vandretur gennem junglen til nogle ruiner fra Tayrona-folket. Det var en fantastisk oplevelse. At komme op til de ruiner, efter mange dages vandretur, det var fedt!  

Hvad var det bedste ved at være afsted som frivillig?
- Udover når arbejdet lykkedes som underviser, så var det bedste at komme ud og bo i et fremmed land. Jeg boede ikke hos en værtsfamilie, men hos organisationen. Det var lidt som et kollektiv. Det var fedt at mærke, at man selv kunne, og at man kunne se at arbejdet gjorde en forskel. Man lærer virkelig meget.

Kom du ind under huden på en fremmed kultur?
- Ja, jeg føler mig ikke længere som en turist. Jeg føler mig hjemme i Peru. Det er nogle små ting, som gør det: Måden man snakker om tingene på. Måden man taler spansk på. Det hele er meget mañana, mañana. Det er også de små fordomme, og måden man taler om andre lande, som man tager til sig og gør, at jeg føler mig mere lokal.  

Har du et godt råd til andre der skal afsted?
- Prøv at få snakket så meget som muligt med de lokale. Som udlændig er man typisk meget spændende. Mange vil gerne tale med en og inviterer dig med til forskellige ting. Hvis man selv opsøger det lidt, så skal der ikke så meget til, før man bliver inviteret hjem til middag. Ja, kom ud, få snakket, og oplev noget fedt. 

Lavede du nogen projekter? 
- Jeg brugte en del af min fritid på at stable et læringsprojekt på benene med to andre frivillige. Det tog noget tid at skaffe materialer, for vi ville gerne have noget mere leg ind i deres læring. Vi fik lavet nogle forskellige ting som en tavle med billeder og et vendespil, der kunne motivere børnene. Det skal jo også være sjovt at gå i skole.  

Hvad spiste du typisk?
- Vi fik rigtig mange kulhydrater! Ris, pasta og kogte kartofler – og en smule kød. Der var dog ofte bønner, linser, avokado og tomater. Hver morgen lavede vores værtsmor frisk juice og yoghurt med frisk frugt, så maden var generelt rigtig fin! 

Hvad var din vildeste oplevelse?
- Vi var på en fantastisk tur ud i Amazonasjunglen, hvor vi sejlede rundt i en mindre båd med en lokal guide. Det var så vildt at opleve floddeltaet. Der var blå laguner, frodig jungle og masser af dyreliv. Vi så blandt andet alligatorer, floddelfiner, aber, dovendyr og papegøjer. Vi overnattede i junglen og spiste aftensmad med kæmpestore taranteller hængende lige over vores hoveder!

Husker du en særlig oplevelse?
- En oplevelse, der på en gang var beundringsværdig og chokerende, var, da vi stod i lufthavnen i Dhaka. Rasmus og jeg stod bare og spiste nødder og snakkede lidt. I løbet af få minutter samledes der omkring 50 mennesker og kiggede på os. Sagde ingenting..

Fik du lokale venner? 
- Vi fik en rigtig god ven fra organisationen, som jeg stadig snakker med fire år efter. Han tog os til mange fede steder, blandt andet Chittagong Hill, som er et virkelig smukt område. Han arrangerede også, at jeg kom op på et bjerg, fordi han kendte en, der havde en motorcykel. Vi overnattede i en lille hytte deroppe, og det glemmer jeg aldrig. 

Har du et godt råd? 
- Du skal virkelig tage af sted, hvis du vil opleve et land uden turister. Der er nogle, der prøver at snyde dig, men de fleste er vildt søde og hjælpsomme. Jeg syntes, det var vigtigt at sætte sig ind i deres historie og vise gensidig interesse, fordi næsten ingen kender til landet.