Rejs til Zambia om frivillig

Frivilligt arbejde i Zambia

Når du engagerer dig som frivillig i Zambia, vil du på første hånd opleve, hvordan zambiske unge spiller en afgørende rolle i at skabe positive forandringer i landet. Uanset om du brænder for at arbejde med demokrati og menneskerettigheder eller sportsprojekter for unge, vil du bidrage til styrkelsen af den zambiske ungebevægelse samt fremtidsmulighederne for dem.  

Udover dit meningsfulde arbejde som frivillig vil din tid som frivillig i Zambia være fyldt med uforglemmelige oplevelser. Fra at interagerer med den hjertevarme befolkning, udforske den bjergtagende natur til at handle lokalt på markeder, vil hvert øjeblik blive et værdsat minde.

Ungeaktivisme zambia
Ungeaktivisme zambia
Ungeaktivisme zambia
Ungeaktivisme zambia
Ungeaktivisme zambia
Ungeaktivisme zambia
Ungeaktivisme zambia
Ungeaktivisme zambia
Ungeaktivisme zambia

Inkl. højskole i Kenya

30.600,-


Depositum betales ved tilmelding, og restbeløb opkræves 6 uger før afrejse.
Flyprisen reguleres løbende, så book i god tid for billigst mulige flybillet.
Se hvad prisen inkluderer

Bestilles opholdet senere end 2 måneder før afrejse, risikeres et ekstra gebyr for flybilletter.
Rejsebetingelser for frivilligt arbejde

Det frivillige arbejde

Organisation Organisationsarbejde

I hovedstaden Lusaka kan du arbejde på vores uddannelsescenter for frivillige, Global Platform Zambia, i ActionAid Zambias ungdomsafdeling, Activista. De unge kommer ind til byen fra provinserne på ugekurser med overnatning for bl.a. at lære om godt lederskab og demokratiforståelse. Derudover afholdes kurser for andre organisationer, ligesom der ofte er sociale aktiviteter om aftenen.  Til tider fungerer centeret også som højskole for Global Contact-frivillig før de tager ud og arbejder frivilligt. 

Du vil opdage, at demokrati er noget man skal lære. Du har selv fået det ind med modermælken og er sikkert vant til at sige din mening og forholde dig kritisk til ting, men sådan er det ikke i Zambia. Man skal faktisk øve sig, for at turde stille spørgsmål, selv ved det åbenlyse, og det kræver et vist mod at formulere sin mening, hvis alle andre mener noget andet. Det kræver øvelse, tid og tålmodighed at deltage i demokratiet. 

Uddannelsescentret har ca. syv ansatte og lige så mange lokale frivillige. Du vil indgå i frivilliggruppen på lige fod med de lokale frivillige og skal derfor sidde i receptionen, behandle bookinger, være administrativ omkring kurserne, og give en hånd hvor behovet opstår. Du vil selvfølgelig også få mulighed for at understøtte eller endda stå for undervisning på kurser, hvis du kan bidrage med relevant viden. 

Det er også muligt at lave organisationsarbejde hos nogle af vores partnere, hvor du kan være med i kampen for at forbedre udsatte menneskers rettigheder i Zambia. Der arbejdes meget på at få flere børn i skole, og der er ligeledes fokus på kvinderettigheder. Typisk vil arbejdet bestå i oplysnings- og kampagnearbejde inden for uddannelse, demokrati, miljø og andre mærkesager. På nogle projekter kan du en del af tiden undervise på en lokal skole. 

Sport Sport

I hovedstaden Lusaka, ligger et fodboldakademi for ca. 400 drenge og 100 piger i alderen 10 - 18 år. Der er flere akademier i byen, men her er det er krav at spillerne også passer deres skolegang for at kunne træne med. Der er, som mange andre steder i verden, en stor, men fattig, fodboldinteresseret ungdom der er klar til at glemme alt om uddannelse for realisere drømmen om at blive den næste Pogba eller Saleh. Det er dog uendeligt få, der kommer til at gøre det til levevej, så derfor sætter akademiet også uddannelse i højsædet. 

Der trænes hver dag i eftermiddags- og aftentimerne blandt de ca. 50 hold, og du kan enten hjælpe den allerede tilknyttede træner, eller hvis du har konkret trænererfaring, kan du også selv stå for et eller flere hold. Udover fodbold kan du, hvis du har lyst, hjælpe til med engelskundervisning i den tilknyttede skole, eller med det administrative arbejde på akademiets kontor. Forvent forskudte arbejdsdage, da kampene ofte spilles i weekenden. 

Rejsepartner søges

Mange af dem som rejser med os, tilmelder sig uden at kende nogle af de andre på forhånd. Men det betyder ikke at du rejser alene. Tværtimod.

Vi sørger for, at du kommer ud at rejse med minimum én anden, som du kan bo og arbejde med under dit ophold (med mindre du specifikt ønsker at rejse alene).

Flere søger lige nu en rejsepartner til deres ophold. Vil du med en af dem? Så tilmeld dig samme rejsedato, så sørger vi for, at I kommer af sted sammen.

Din hverdag

Sådan bor du

Som frivillig i Zambia kommer du til at bo hos en lokal værtsfamilie, som højst sandsynligt har børn. Du vil enten få dit eget værelse hos familien eller dele med en eventuel rejsemakker. I huset vil der være elektricitet, men forvent strømafbrydelser, det vænner du dig til.  Nogle familier har køkkener udstyret med ovn og komfur, mens andre tænder bål i udendørs køkkenet, når der skal laves mad. Her har du helt sikkert noget at lære, det er nemlig sværere end man tror både at holde gang i bålet og undgå at brænde maden på. 

Toiletterne i Zambia er ofte den model, hvor du skal sidde på hug og selv skylle efter med vand. På samme måde foregår brusebadet ofte manuelt med en kæmpe spand vand, hvorfra man tager og hælder vandet over sig selv, når man skal i bad. 

Mad og drikke

I Zambia kan du ikke undgå at støde på den populære majsgrød kaldet nsima. Der er to regler når man spiser nsima: man spiser det med hænderne (højre hånd), og man spiser det altid sammen med noget andet som for eksempel kød eller grøntsager. Morgenmad er ikke noget de gør sig så meget i i Zambia. Mange nøjes med en kop the at starte dagen på. Du kan dog forvente at familien laver en lidt tungere morgenmad til dig, der højst sandsynligt består af toast og frugt, og måske lidt æg, hvis du er heldig. 

Mange familier dyrker selv deres afgrøder og holder høns eller kvæg, så maden afhænger af disse forhold. Vandet vil altid være kogt eller filtreret inden det drikkes. 

Sprog

Det officielle sprog i Zambia er engelsk, men der tales omkring 40 stammesprog, hvoraf det mest udbredte er bemba. Det er altid godt at lære nogle sætninger på sproget i dit lokalområde, både fordi det er praktisk, men også fordi det sender et signal om at du er kommet for at suge en ny kultur til dig. Du kan helt sikkert finde folk, der gerne vil lære dig nogle fraser til gengæld for nogle lækre vendinger på engelsk eller måske endda dansk. 

Fritiden 

Der er mange daglige gøremål i de børnerige familier i Zambia, alligevel kan det være svært at få lov at hjælpe. Enhver familie vil som regel sætte pris på, at du bruger tid med børnene, og hvis du tænker over det, så indgår læring ofte i de lege vi kender fra vores egen barndom. Vi tæller eller bygger noget op, og mens vi leger, sniger der sig en masse adfærdsregler ind. Er man god til at vente på sin tur, snyder man i spil, driller man de andre eller er legen ligeværdig og god for alle? Læring behøver ikke kun at foregå i et klasseværelse, og det vil du opdage, hvis du vier lidt af din fritid til sjov og leg med børnene. 

Hvis du har tid tilovers, kan du starte et projekt. Det kan for eksempel være at stable en fodboldturnering på benene, starte en lektiecafé for de børn der har lyst til det, eller hjælpe familien i køkkenhaven. Det behøver ikke være stort og fancy, små initiativer som kan videreføres når du er taget hjem, vil give stor værdi. 

I weekenden har du lidt mere tid til at se landet, og Zambia byder på det berømte, storslåede Vicoria Falls, som ligger på grænsen til Zimbabwe i Livingstone. Du kan også tage på safari og sejltur på Zambezifloden, som strækker sig langs grænsen, eller bestige et af de flotte bjerge. 

Hvis du ønsker at tage til Zanzibar efter du har været frivillig i Zambia tilbyder Global Contact en uges ferie i hyggelige strandhytter evt. sammen med din rejsemakker eller andre fra højskolen. En uge koster 2900 kr. inkl. morgenmad, afhentning i lufthavnen samt en dagstur. Skriv til os hvis du vil høre mere.

Vejret

I Zambia kan man i halvdelen af året, fra november til  marts, opleve en del regn og høj luftfugtighed. Normalt regner det dog kun nogle timer om dagen, og selvom det er kraftige regnskyl, så vænner man sig hurtigt til at være indenfor i de vådeste timer på dagen. Det er ikke unormalt at regnvejret i Zambia kommer sammen med store tordenbrag og ind i mellem medfører oversvømmede gader. Som regel kommer solen dog frem igen og tørrer hurtigt det hele op. 

I den anden halvdel af året, fra april til november, vil man opleve en tør periode som regel helt uden regn. Det er også her de koldeste måneder, fra maj til august, indfinder sig. I disse måneder kan det, især i det sydlige Zambia, blive koldere med svingende dagstemperaturer der kan variere mellem alt fra 10 til 24 grader alt efter om solen er fremme eller ej. Om natten er det endnu koldere, så her skal man have de varme sokker frem, for husene er ikke isoleret.  

Årets resterende måneder er væsentlig varmere med gennemsnitstemperaturer på over 20 grader.  

Få den bedste start på rejsen

Du bliver forberedt rigtig godt på livet som frivillig, når du rejser med os. Din rejse starter nemlig med et højskolekursus ude i verden med lige netop det formål.

Skal du til Afrika, kan du vælge mellem vores højskole i Kenya, eller i Zambia (se datoer for begge kurser under pris og tilmelding). Der har vi sammensat et fantastisk program med masser af oplevelser, udflugter, samtaler med de lokale, oplæg og workshops.

Efter kurset vil du føle dig tryg ved at rejse i Afrika, du vil have en masse nye venner og ikke mindst føle dig godt klædt på til det frivillige arbejde.

Hvad inkluderer prisen?

Køber du den samlede pakke med ophold og fly er følgende inklusiv i prisen.

Generelt

  • En koordinator i Danmark, som støtter dig gennem hele dit ophold
  • Varetagelse af logistiske og administrative opgaver
  • Introdage i København inklusiv undervisning, kost og logi
  • 24 timers nødtelefon
  • Certifikat efter udfyldt evaluering

Prisen inkluderer ikke

  • Visum. Bemærk! Hvis du skal arbejde i Zambia, skal du have en arbejdstilladelse til ca. 2300 kr. Det er vores partnere i Zambia, der hjælper dig med at ansøger. Læs om visumreglerne her.
  • Transport til og fra arbejde. Dog afhænger dette af hvor du kommer til at bo.
  • Vaccinationer og evt. malariapiller
  • Transport til/fra introdage i og hjemkomstweekend i København
  • Transport til lufthavnen efter endt ophold
  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring kan tilkøbes, når du bestiller dit ophold
  • Medlemskab af Mellemfolkeligt Samvirke (du meldes ind ved bestilling af ophold)

Højskolen

  • Flyrejse til højskole
  • Fælles afhentning i lufthavn ved ankomst 
  • Kost og logi under hele kurset
  • 4 ugers program med undervisning og udflugter
  • Lokale undervisere
  • Al transport og entré som er en del af programmet
  • Transport videre til destination for dit frivillige arbejde

Det frivillige arbejde

  • Afhentning ved ankomst i lufthavnen 
  • Lokal kontaktperson
  • Indlogering under hele ophold
  • Kost under hele ophold (tilsvarende hvad de lokale spiser)
  • Flyrejse hjem (du kan vælge at udskyde, hvis du vil rejse videre efter endt ophold)
  • Hjemkomstweekend i København inklusiv kost og logi

Afslut dit ophold på Zanzibar

Bliv genforenet med dine højskolevenner som afslutning på dit ophold i Østafrika.

Du kan nu forlænge dit ophold med 1 uge på Zanzibar i Tanzania, hvor du kan mødes med dine venner fra højskolen, udveksle fortællinger og tage på fælles ekskursioner som Blue Safari og Spice Tour.

Lær os at kende

Vi svarer meget gerne på dine spørgsmål. Kig forbi et af vores infomøder eller kontakt en af vores dygtige koordinatorer, som kan hjælpe dig med stort og småt.

Kom til infomøde

Kom forbi til en af vores gratis infomøder, hvis du vil lære mere om programmet og møde nogle af vores frivillige.

Kontakt os

Majken
Majken Kiaby (hun/hende)

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og bliv klogere på hvilke oplevelser du får, hvis du rejser med os.

Vi starter med at sende dig på en velkomstrejse. Derefter sender vi dig kun få, men relevante mails.
Navn