Anmeldelser fra praktikanter

Hvad fik dig til at vælge at tage din praktik i udlandet?
- Overordnet set var det en hunger efter at komme ud af vante omgivelser og beskæftige mig med noget helt anderledes sammenlignet med en almindelig dansk praktik. Min uddannelse er meget bred, og den stikker ud i en masse grene. Her har mit ønsket fra start været at bruge den på at hjælpe udsatte, som har færre ressourcer til rådighed. Sidst, men ikke mindst, har praktik i udlandet været en god træning for mit engelske samt min selvstændighed til at bruge mit fag i en anden kontekst.

Hvilke fordele er der ved at tage på udlandspraktik?
- Fordelene ved udlandspraktik er at komme på egne ben i en kultur, som ikke nødvendigvis er den samme som den danske. Her er en af sidegevinsterne dét at lære af kulturen herunder befolkningen, sproget, traditionerne, arbejdsmiljøerne og menneskesynet, gældende for det land. For mig har det været virkelig berigende at bo i et andet land,  hvilket har øget min spontanitet og selvstændighed til at turde springe ud i flere nye ting. Derudover er en masse nye perspektiver dukket op.

Hvordan så en almindelig hverdag ud på din arbejdsplads?
 - Min arbejdsplads er delt op i to lokationer. Den end var i midten af byen, hvor hovedopgaven var at forberede og tilberede grøntsagerne til de varme retter, som skulle serveres senere på aftenen. Derfor bestod første station af at snitte en masse grøntsager, ofte til høj musik og en dans med de frivillige på projektet. Når maden var lavet, tog vi bussen ud til distributionsområdet. Her bestod opgaverne i at uddele maden og sørge for, at alle fik noget at spise. Her var der også mulighed for at snakke med de flygtninge og migranter der var stedet brugere. Derudover var jeg også med til at lave ernærings- og smagstiltag samt interviewe flygtninge omkring maddannelse og -præferencer.

Hvordan så arbejdsdagene ud?
Det afhang meget af, hvilken afdeling vi var på. På fødegangen skulle vi for eksempel tage os af dem, der havde kraftige veer, eller forklare, hvad en god ammestilling er. Når kvinderne fødte, klippede vi navlestrengen og tog babyerne med ind for at vurdere deres sundhedstilstand efter et bestemt scoringssystem. 

Hvordan overkom I sprogbarrieren med patienterne?
Nogle patienter kunne sagtens rådgives på engelsk. Men de fleste talte kun swahili, så de lokale studerende var vores tolke. Kommunikationen blev selvfølgelig meget forenklet af det. Man penslede tingene mere ud og tegnede for eksempel rigtig meget. 

Hvad har du fået ud af dit praktikophold?
Men lærer at tænke i alternativer, når der ikke er nok ressourcer, mens man stadig skal huske hygiejnen og kaldet som sygeplejerske. Det kommer jeg til at bruge herhjemme, hvor der også kan mangle ressourcer. Jeg er også blevet mere rolig i nogle situationer og er blevet bedre til at sætte mig i patientens sted.

Hvad var det bedste ved at være i praktik i udlandet?
- Det bedste var at få lov til at opleve den kenyanske kultur og at opleve den åbenhed, som det kenyanske folk har. De fleste er simpelthen så gæstfrie og tager godt imod en. Vil gerne lytte og snakke. Det var fantastisk at opleve.

Hvad lærte du af at tage din praktik i udlandet?
- Jeg har lært at være åben for andre mennesker og ikke bare feje dem af med det samme. Og lige give alle folk en chance og ikke være så indelukket og kun tænke på sig selv.
Alt i alt har det været en kæmpe oplevelse, og det giver så meget personligt og udviklingsmæssigt. Jeg kan kun anbefale det til alle!

Hvad har du fagligt taget med hjem? 
- Fagligt er der lang vej endnu før de kommer op på det samme niveau som i Danmark. Til gengæld er de gode til at tænke kreativt, fordi de ikke har ret mange remedier at gøre godt med. De har en enorm teoretisk viden i forhold til danske studerende, fordi alt herhjemme er styret af maskiner. så vi er blevet sat på prøve i forhold til, hvor meget vi kunne huske af den teoretiske viden, vi har lært. 

Hvordan var værtsfamilien? 
- Jeg vil helt klart anbefale at prøve at bo hos en værtsfamilie. Vores værtsfar var rigtig god. Til at starte med skal man lige finde ud af hinanden. Det er ikke altid de siger det de tænker, så man skal nogle gange lige føle sig frem. Der opstod nogle enkelte misforståelser da vi var der, men de var rigtig flinke og vi endte med at have et rigtig godt forhold til familien. 

Hvad var det sværeste? 
- Jeg havde svært ved at vænne mig til al den opmærksomhed, som følger med, når man er hvid i Kenya. Mange er meget nysgerrige og kommer nogle gange meget tæt på og det var lidt grænseoverskridende for mig. Jeg ville dog ikke være det foruden, fordi jeg virkelig har lært noget om mig selv. 
                                                                                                                          
Hvordan var det at rejse med andre? 
- Jeg var faktisk rigtig glad for, at vi var tre der rejste sammen. Det var rart for mig, at der var nogen at betro sig til og tale med om alle de oplevelser man får i løbet af praktikken, både det der var svært, men også de gode oplevelser. 

Hvordan så en typisk arbejdsdag ud for dig?

På afdelinger som den medicinske mødte vi typisk 7:30. Efter en halv time med rapport fra nattevagterne var der stuegang frem til klokken 9:00. Bagefter var der medicinrunde og værdimåling, og resten af arbejdsdagen frem til klokken 13:30 gik med at dokumentere. På afdelinger som barselsgangen og skadestuen afhang alting af, hvad der skete den dag.

Hvad fik du ud af dit praktikophold? 

Det er næsten ubeskriveligt! Man lærer at indgå relationer med mennesker, de har helt andre forudsætninger og vilkår. De har ikke de samme ressourcer, så man får rig mulighed for at improvisere og tage ansvar. I nogle situationer er man nødt til bare at reagere. I Danmark læner man sig så meget op ad sin vejleder, at man nærmest ikke får lov til at tænke selv.

Hvilke etiske dilemmaer oplevede du?

For eksempel måtte jeg tage stilling til, om jeg havde lyst til at lægge kateder uden sterile handsker og uden bedøvelse. Der var gange, hvor jeg sagde fra til at gøre nogle ting, fordi jeg ikke kunne forsvare det på grund af manglende hygiejne.

Hvorfor valgte du at tage din praktik i Kenya?
- Jeg har tidligere været backpacker, og jeg elsker at rejse. At jeg kunne kombinere det med mit studie, var derfor helt ideelt. Desuden havde jeg været i Kenya før og vidste, at det var et fantastisk land. Og så fandt jeg ud af, at jeg rigtig gerne vil arbejde i udlandet.

Hvordan forløb en typisk arbejdsdag?
- Skolen startede kl. 7.30, hvor børnene (2-8 år) legede med pap med tal og bogstaver på. Jeg arbejdede som støttelærer, så for det meste fulgte jeg den tilrettelagte undervisning. Kl. 12:30 skulle børnene sove, og vi andre spiste frokost sammen. Senere var der mere undervisning til 15-tiden. Jeg blev ofte hængende efter arbejde og lavede aktiviteter med mine kolleger, som talte perfekt engelsk – der var lidt større sprogbarriere med børnene, men så kunne man lege og tage på ture med dem. 

Hvad fik du personligt ud af praktikken? 
- Jeg kunne få lov til at prøve ting og sager af og arbejde stille og roligt med mine læringsmål - det havde jeg god tid til. Det var dejligt at have en frihed til f.eks. at beslutte at ”Nu tager jeg børnene med i en park” eller ”Nu laver jeg en svævebane, der sparker røv!"

Jette Tegner

Lektor og international koordinator på Institut for Sygepleje, Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet, Professionshøjskolen Metropol.

Hvad får man som sygeplejestuderende ud af et praktikophold i et udviklingsland?
Når de studerende rejser ud, bliver de gode til at forholde sig konstruktivt kritisk til både det system, de møder ude, til dem selv, til faget, til det danske samfund og til de globale problemstillinger. De bliver bevidste om en række sundhedsfaglige og etiske problemstillinger, herunder kommunikation og omsorg. I udviklingslandene er de materielle ressourcer ofte stærkt begrænsede, og man får derfor trænet sine kompetencer til at være problemløsende, kreativ og innovativ.

Hvordan adskiller sygeplejen i udviklingslande sig fra den danske?
Ressourcer i udviklingslandene er små sammenlignet med de danske sundhedssystem. Både materielt, men også i forhold til de værdier, man møder. Den respekt og omsorg for det enkelte individ eller den enkelte patient og dennes pårørende, som vi prøver at lægge vægt på i Danmark, er anderledes. Ligesom kommunikation og samarbejde med patienterne og pårørende har andre udtryksformer. 

Hvad fortæller de studerende, når de kommer hjem?
De peger alle på, at det giver personlig udvikling at komme ud at stå på egne ben. ”Det var hårdt, men jeg ville ikke have været det foruden!” siger de alle sammen.

Hvad er det vigtigste, du har taget med fra praktikken?
-Det vigtigste for mig har været, at jeg har fået et indblik i en anden kultur og er blevet mere rummelig over for andre mennesker og kulturer. Der er også en vigtig læring i, hvor meget man faktisk kan kommunikere, selvom man ikke kan samme sprog. Det synes jeg, er meget vigtigt, og det er noget, jeg kan bruge fremover. 

Hvad gjorde du for at imødekomme sprogbarrieren?
-Jeg besluttede hurtigt, at jeg gerne ville lære nogle nepalesiske ord - bare det at kunne sige "hej" og "farvel" eller "har du ondt?" Det tænker jeg viser en god velvillighed som udefrakommende. Det gjorde faktisk, at når jeg kom ind på en ny stue, kunne jeg sige hej på nepalesisk og så havde man allerede fra starten en god relation i gang.

Har du et godt råd til kommende praktikanter?
-Jeg synes, det er vigtigt at man er åben og ikke er så firkantet. Det betyder bare rigtig meget. Både i og udenfor familien. Men også det her med at være opsøgende og at omfavne det man nu kan komme til. Det synes jeg, er en rigtig vigtig ting. Jeg var med til bryllupper og sådan noget. Det tror jeg skyldtes at jeg engagerede mig i min værtsfamilie.

Hvorfor valgte du praktik i udlandet?
- Jeg trængte til en udfordring. Som lærer skal man kunne tilpasse sig mange typer elever, og det lærte jeg ved at opleve skolekulturen i Nepal. Jeg fik set hvordan mine undervisningsevner fungerede, og jeg var opsat på, at det skulle være et sted med en anden kultur - ikke bare England eller Sverige. Det må man sige, at det var! Skolen var enormt fattig, og børnene løb rundt på bare tæer.

Hvad var den største udfordring?
- Det faglige niveau var ikke så højt, så vi måtte tænke kreativt og omstille os en del. Vi blev tvunget til at improvisere, og det har lært mig meget at sætte mig i fagligt svage elevers sted. Det har jeg taget med mig hjem. I Nepal er alting udenadslære, så derfor var eleverne slet ikke vant til af at indgå i en dialog.

Oplevede du en faglig udvikling? 
- Vi havde nogle billedkort med dyr, hvor eleverne ud fra en beskrivelse skulle gætte, hvilket dyr det var. I starten var de enormt usikre, og ville ikke sige noget, uden det var forberedt. Men pludselig var det eleverne, der stod med kortet. Der så vi virkelig, hvordan de udviklede deres mod. Vi mærkede en tydelig forandring på vores seks ugers praktik!

Hvordan var arbejdsdagen? 
- Man mødte op kl. 10 til morgensamling foran skolen, hvor der blev sunget nationalsang. Så var der en kort bede-seance og meddelelser, før man gik i gang med timerne. Det var et normalt ugeskema med forskellige fag i løbet af dagen. Jeg var forberedt på, at det er mere den 'sorte' skole, men jeg skulle alligevel lige vende mig til det. Mine kollegaer var rigtige gode, og børnene var søde, så der var ikke de store problemer. 

Hvad var den største udfordring ved at arbejde i Nepal? 
- Det var sprogbarrieren. Jeg ville gerne have undervist i mange forskellige fag, men det kunne jeg ikke, fordi børnene ikke forstod ret meget engelsk. Og så lærte jeg at man skulle forberede sig på, at ting tager længere tid, fordi det tager længere tid at forklare hvad der skal ske.

Hvordan var det at bo med værtsfamilien? 
- Det var skide fedt! Man bliver inkluderet, så meget man vil. De kan godt lide at gøre tingene selv, så man bliver behandlet som en gæst, medmindre man siger at man vil være med til det hele. Man bliver behandlet rigtig godt og spiser med til alle måltider. 

Hvad tager du med videre fra din praktik i Nepal?
-Jeg tror, jeg har taget den pragmatik, der hersker med. Selvom der er noget som ikke er, som det plejer, så kan man stadig godt udføre et godt stykke arbejde. Når generatoren brød sammen, så blev man ved med at arbejde som normalt, selvom der ikke var strøm og ventilation. Jeg har tænkt over, hvor meget man kunne lave på trods af, at det var fattigt, og hvor godt vi har det herhjemme.

Hvad gjorde særligt indtryk på dig?
-Mange nepalesere er så venlige! Vi blev bare taget så godt imod. Værtsfamilien blev lidt vores familie til sidst og man følte sig bare utroligt velkommen på hospitalet og i byen. Vi indgik i hverdagen på lige fod med de andre.

Hvordan tog du selv initiativ?
-Henad vejen fandt vi ud af, hvad vi kunne bidrage med på hospitalet. Vi endte med at undervise dem i manuel hjerte-lunge redning og brugen af hjertestarter. Begge ting var ikke særligt udbredt der på trods af, at deres viden var virkelig stor. De var meget nysgerrige efter at lære mere og var utroligt glade for undervisningen, så det blev taget godt i mod. Det var fedt at bruge noget tid på at finde ud af, hvad vi bidrage med.

Hvordan forløb en typisk arbejdsdag? 
- Vi kom tidligt, klædte om og gik over på ugens afdeling og præsenterede os. Først var der rengøring og klargøring af vogne. Klokken 10 kom lægerne og gik stuegang. De læste i journalen og uddelte opgaver, som vi udførte. Så spiste vi i kantinen og gik tilbage på afdelingen med flere opgaver. Vi prøvede alt, hvad vi havde lyst til, for det var meget op til os selv. 

Hvordan var kontrasten til Danmark?
- Det kan nærmest ikke sammenlignes! Det er slet ikke de samme ting, man går op i. I Uganda handler det om overlevelse – tag imod behandlingen eller smut hjem. Der bliver ikke spurgt ind til dig. I Danmark har det meget med livskvalitet at gøre. Vi har mange flere ressourcer.  

Hvad fik du ud af opholdet?
- Jeg fik en større viden om diverse sygdomme og etiske problemstillinger, hvilket var rigtig spændende. På det personlige plan var det en stor oplevelse, og jeg har udviklet og ændret mig. Mine kommunikative evner er blevet bedre, og så regner jeg med at tage tilbage som uddannet!

Hvor var du i praktik?
- Jeg var på et lille rehabiliteringscenter for børn og unge. Her fik jeg mulighed for at bruge mine færdigheder i praksis med f.eks. mobilisering og hjælpemidler i børnenes hverdag. Der var ikke mange penge at gøre godt med, så det var om at tænke kreativt. Vi havde stor glæde af den lokale tømrer, som kunne designe forskellige ting til børnene. 

Hvordan var dine kolleger?
- Vi var både fysioterapeuter, ergoterapeuter og socialrådgivere på klinikken, og det skabte et godt samarbejde. Vi havde tid til at sparre, og jeg fik rigtig meget ud af det fagligt. Selv om jeg var praktikant inddrog de mig i mange beslutninger: ”Hvad vil du gøre i denne situation?” Omvendt var de gode til at forklare, hvis der var noget, jeg ikke forstod. Det udviklede mig fagligt og personligt.

Husker du en særlig oplevelse?
- Vi havde en 16-årig dreng på centeret, som var tågænger. Han havde meget svært ved at gå og skulle støtte sig til alt. En dag var der nogen, der fandt en cykel i hans størrelse. Det var helt fantastisk at se hans glæde, da han fik den. Nu skulle han ikke længere kravle og støtte sig til alt for at komme rundt!

Hvorfor valgte du at tage til et udviklingsland i din praktik?
- Jeg har altid elsket at rejse, så jeg så det som en oplagt mulighed på studiet. I stedet for at tage praktik et sted i Europa ville jeg gerne prøve noget helt anderledes. Det er lidt en kliché, men jeg ville gerne prøve at bidrage med min kunnen i et uland og ligeledes se, hvordan de gør i Tanzania. Vi kom også tæt på kulturen, da vi boede ved en værtsfamilie, lavede mad og brugte den lokale transport. 

Hvordan var forholdene på hospitalet?
- Det var et mellemstort hospital med mange afdelinger, og vi var fem danske studerende. Jeg oplevede af og til ting, der påvirkede mig, og så er det rart at have nogen hjemmefra at snakke med. I starten var der meget observation, for vi skulle lige i gang. Jeg fik opgaver som sårpleje, stuegang, dosering af medicin, blodprøver og assistance på fødselsafdelingen, hvor vi guidede de nybagte mødre i at amme. Men efterhånden turde jeg springe ud i flere opgaver.

Vil du anbefale andre at tage sygeplejepraktik i Tanzania? 
- Jeg kan virkelig anbefale det, hvis du har mod på at være i kultur med et helt anderledes sygehusvæsen. Alt fra hygiejne til menneskesyn er bare anderledes! Jeg fik så meget ud af det. Nu er jeg i praktik på et hospital herhjemme, og de ting, jeg har oplevet og lært i Tanzania, kan jeg virkelig bruge, selv om det ikke er alle de klassiske læringsmål. Jeg er blevet mere rolig i mit fag, og uden at have tænkt over det, er jeg vokset meget som sygeplejerske.

Hvad har du lært i din praktik?
- Rigtig meget! I forhold til min studieplan har jeg observeret forskellene mellem det vietnamesiske og danske sundhedssystem. Det har betydet, at jeg har gjort mange refleksioner, som jeg kan bruge fremover.

Hvorfor tage praktik i Vietnam?
- Det skal du gøre, hvis du gerne vil i kontakt med folk, der er venlige, åbne og behjælpelige. Jeg føler mig stærkere i mit fag - f.eks. hvordan jeg håndterer mine følelser i svære situationer, nonverbal kommunikation, min tålmodighed og refleksion. Det er en enestående mulighed for at opleve din profession i en sammenhæng, der gør dig stærkere!

Hvad gjorde størst indtryk?
- Det var vildt, hvor stor en del familiemedlemmerne fylder på hospitalet, den manglende kommunikation til patienterne og håndtering af hygiejnen – alt var så anderledes! Til gengæld er de vietnamesiske sygeplejersker utroligt gode til praktiske interventioner, hvilket jeg lærte meget af.