frivilligt arbejde i udlandet

Frivilligt arbejde i udlandet

Rejs med andre unge og deltag i frivilligt arbejde i udlandet – en oplevelse, der giver nye perspektiver og bringer verden tættere på.

Som frivillig fordyber du dig i et andet lands kultur og hverdag og får indblik i lokale forhold. Du opbygger tætte relationer og deler oplevelser med nye venner, din værtsfamilie og kollegaer, mens I bidrager dér, hvor der er brug for jer.

Er du over 25 år? Se muligheder for dig her.

Hvad vil du arbejde med?

Der findes mange forskellige projekter, du kan blive en del af som frivillig i udlandet. Du kan arbejde med kvinderettigheder i Tanzania, bidrage til klimaindsatser i Bangladesh eller hjælpe til på et flygtningecenter i Grækenland.

Uanset hvor du rejser hen, er relationerne og kulturmøderne i centrum. Du lærer mennesker at kende på tværs af sprog og baggrunde og får nye perspektiver ved at være en del af hverdagen.

Hvor i verden vil du hen som frivillig?

Udforsk de lande, vi sender frivillige til, og klik på et land for at læse mere: 

Kenya

Kenya

Folkeskole - Klima og miljø - Kreativt Lab - Kvindekamp

Rejsens forløb

Vi har mange års erfaring med at sende frivillige ud i verden og ved, hvor vigtig en god forberedelse er. Det giver både dig og den organisation, du skal arbejde hos, en bedre oplevelse.

Dit ophold starter med en intro i København og et 4 ugers højskoleophold i udlandet.

Intro

Intro i København

Du bliver godt forberedt på livet som frivillig, når du rejser med os. Din rejse starter med et introduktionskursus i 2 dage på vores kontor i København. 

Global Højskole

Global Højskole

Derefter starter du med et 2-4 ugers højskoleophold i den region, hvor du skal være frivillig. Her får du et skræddersyet program, der giver dig redskaber til dit arbejde som frivillig.

Frivilligt arbejde

Frivilligt arbejde

Efter højskoleopholdet rejser du videre til dit frivillige arbejde i 8-12 uger, afhængigt af projekt og ønsker. Der er mange forskellige projekter, du kan blive en del af som frivillig i udlandet. 

Hjemkomst

Hjemkomstweekend

Efter din hjemkomst samles du igen med andre frivillige og deltager i vores hjemkomstweekend. Det er en god afslutning, hvor du genser mange af dine rejsekammerater.

4 hurtige facts om frivilligt arbejde

Hvor gammel skal man være?

Dette frivilligprogram er for unge i alderen 18-25 år.
Er du yngre eller ældre? Se dine muligheder, hvis du er under 18 år her, eller hvis du er over 25 år her.

    Hvor lang tid er man afsted?

    Du rejser ud i minimum 12 uger som frivillig. Har du kun mulighed for at være afsted i kortere tid, kan du i stedet tage på vores Work Camps.

    Hvad koster det at arbejde frivilligt?

    Det koster fra 18.000 kr. Se den nøjagtige pris under hvert land.
    Har du ikke mulighed for at spare op i tide? Så overvej i stedet et kortere ophold på en Work Camp.

    Rejser man sammen med andre?

    Ja, du er sammen med et hold af andre frivillige på det forberedende højskoleophold, og bagefter bor og arbejder du sammen med mindst én anden frivillig.

    Få et højskoleophold med som frivillig!

    Alle frivillige mellem 18-25 år starter med et 2-4 ugers højskoleophold i den region, de skal være i. Her får du et skræddersyet program med redskaber til dit arbejde som frivillig.


    Programmet indeholder en kombination af undervisning, udflugter og oplevelser. Du får:

    • En tryg start i regionen, inden du skal bo og arbejde lokalt 
    • En god introduktion til den lokale kultur og hverdagsliv
    • Dine første erfaringer med frivilligt arbejde 
    • Et fællesskab med andre frivillige

    Tilmelder du dig som frivillig, er højskoleopholdet inkluderet i prisen. Vi har højskoler i hver af de fire regioner, vi sender frivillige til.

    Klik på den region, du vil være frivillig i, og se dine muligheder:

    Hvad koster det at rejse som frivillig?

    Prisen for et ophold som frivillig i udlandet varierer afhængigt af, hvilket land du rejser til, da leveomkostningerne er forskellige. Du kan se priserne under de enkelte lande.

    Generelt dækker prisen en samlet pakke med ophold og fly:

    Generelt

    • En koordinator i Danmark, som støtter dig gennem hele dit ophold
    • Varetagelse af logistiske og administrative opgaver
    • Introdage i København inkl. undervisning, kost og logi
    • 24 timers nødtelefon
    • Certifikat efter udfyldt evaluering

     

    Prisen inkluderer ikke

    • Visum og evt. tilladelser
    • Vaccinationer og evt. malariamedicin
    • Transport til/fra introdage i København
    • Transport til lufthavnen efter endt ophold
    • Afbestillingsforsikring (kan tilkøbes)
    • Rejseforsikring (kan tilkøbes)
    • Medlemskab af Mellemfolkeligt Samvirke

    Højskolen

    • Flyrejse til højskolen
    • Fælles afhentning i lufthavnen ved ankomst 
    • Kost og logi under hele opholdet
    • 4 ugers program med undervisning og udflugter
    • Lokale undervisere
    • Transport og entréer som en del af programmet
    • Transport videre til din destination, hvor du skal være frivillig

    Det frivillige arbejde

    • Afhentning i lufthavnen ved ankomst 
    • Lokal kontaktperson
    • Indkvartering under hele opholdet
    • Kost under hele opholdet (tilsvarende det, de lokale spiser)
    • Flyrejse hjem (du kan vælge at udskyde, hvis du vil rejse videre efter endt ophold)
    • Hjemkomstweekend i København inkl. kost og logi

    Hvad siger de frivillige om højskolen?

    Camilla var frivillig i Ecuador
    CamillaFrivillig i Ecuador

    Det var fedt at mærke kontrasten mellem storby og landsby! Global Contact var meget fleksible, så vi fik mulighed for at flytte op i bjergene og undervise et stykke tid. Det var en helt anden måde at leve på - kun få kilometer fra storbyen.

    Amalie var frivillig i Bolivia
    Amalie Frivillig i Bolivia

    Det var en virkelig fed oplevelse, som har udviklet mig meget. Der var styr på det hele, og jeg blev forberedt rigtig godt, ikke mindst med spanskundervisning på højskolen. Undervejs havde jeg mulighed for at ringe eller skrive til min koordinator i Danmark, og det gjorde mig tryg. 

    Amalie var frivillig i Palæstina
    AmalieFrivillig i Palæstina

    Det er menneskene, jeg husker landet for. De gjorde et stort indtryk, for mange er så gæstfri. Vi fik mange invitationer til frokost og blev inviteret inden for i folks huse - det er en del af den arabiske kultur. Det er meget trygt, fordi folk vil gøre alt for at passe på dig, fordi du er gæst.

    Nikolai frivillig i Tanzania
    Nicolai Frivillig i Tanzania

    Vær åben over for det hele. Det kan godt være, det er lidt kedeligt at se tv, men sid sammen med værtsfamilien alligevel. Alle bliver gladere af bare at være sammen. Min familie havde et rigtig godt samvær, synes jeg. 

    Clara var frivillig i Mozambique
    Klara Frivillig i Mozambique

    Jeg arbejdede for et snedkerfirma med at udvikle undervisning i engelsk for otte snedkere. Jeg lærte dem noget basis og noget fagsprog relateret til værktøj, materialer og at drive en forretning. Jeg havde taget aftenskole i portugisisk hjemmefra og en lille ordbog med, men jeg syntes, det var meget svært.

    Fie som frivilligt i Malawi
    Fie Frivillig i Malawi

    På højskolen i Kenya fik vi mange gode redskaber, som vi har gjort brug af til møderne. Vi brugte mange kræfter på at komme tæt på pigerne for bedre at kunne forstå, hvordan det er at være ung i Malawi, i en hverdag så langt væk fra vores.

    Hvad får du ud af at være frivillig i udlandet?

    Rejs til Uganda
    • Du vælger selv, hvad du vil arbejde med, og får erfaring med f.eks. engelskundervisning eller aktiviteter med børn.
       
    • Du bor hos en værtsfamilie og bliver en del af hverdagen i en ny kultur. 
       
    • Du får oplevelser, som den almindelige turist sjældent kommer i nærheden af – og minder for livet!
       
    • Du får nye venner blandt andre unge, der rejser ud samtidig med dig. 
       
    • Du får erfaring til dit CV, som også kan bruges i kvote 2-ansøgninger.

    Find en rejsepartner

    Langt de fleste, der rejser med os, har ikke en rejsekammerat på forhånd. Medmindre du giver udtryk for, at du vil rejse alene, sørger vi for at matche dig med en anden frivillig, der har valgt samme land og type arbejde som dig.

    Har du en rejsekammerat hjemmefra, kan du skrive det i tilmeldingen. Så sørger vi for, at I kommer afsted sammen.

    Du bor hos en værtsfamilie under dit frivilligophold

    Under dit ophold bor du hos en lokal værtsfamilie. For de fleste frivillige er mødet med familien en af de største oplevelser. Når du bor hos en lokal familie, kommer du tættere på hverdagen og kulturen, end du ville som turist. Familien inddrager dig i hverdagen, tager dig med til forskellige arrangementer og giver dig indblik i livet i en anden kultur.

    Der findes mange forskellige typer værtsfamilier, så vi har lavet en side, hvor du kan se billeder og film fra tidligere frivilliges familier.

    OBS! Der er enkelte placeringer, hvor du ikke bor hos en værtsfamilie. Når du læser om de forskellige lande, kan du se, hvordan du kommer til at bo.

    værtsfamilie

     

     

    Vil du vide mere?

    Kom til infomøde

    Kom forbi til en af vores gratis infomøder, hvis du vil lære mere om programmet og møde nogle af vores frivillige.

    Kontakt os

    Majken
    Majken Kiaby (hun/hende) 

    Nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og bliv klogere på hvilke oplevelser du får, hvis du rejser med os.

    Vi starter med at sende dig på en velkomstrejse. Derefter sender vi dig kun få, men relevante mails.
    Navn