
Praktik for katastrofe- og risikomanagerstuderende
Vil du prøve kræfter med dit fag i en ny kontekst og opleve, hvordan arbejdet med beredskab, sikkerhed og risikohåndtering foregår i en international organisation? Så tag med på et studiegodkendt praktikophold for katastrofe- og risikomanagerstuderende i Europa.
Her får du mulighed for at omsætte din teoretiske viden til praksis og få erfaring med arbejdet med sårbare grupper, humanitære indsatser og sikkerhed i den daglige drift. Du kommer hjem med nye perspektiver, styrkede faglige kompetencer og værdifuld erfaring, du kan tage med dig videre i dit arbejdsliv.
Praktik i udlandet for katastrofe-og risikomanagerstuderende
Vil du ud og afprøve din uddannelse i en kontekst, hvor du med dine egne øjne kan se nødvendigheden af katastrofe- og risikomanagement? Så tag din praktik i udlandet, hvor du bliver udfordret både personligt og fagligt.
Du kommer til at arbejde sammen med lokale organisationer som enten fokuserer på miljøbeskyttelse og klimaforandringer, eller arbejder specifikt med flygtninge. Her vil du kunne arbejde med alt fra oplysning, forebyggelse, beredskab, sikkerhed, sikring og risikomanagement.
Rejsens forløb
Når du tager din praktik i udlandet gennem Global Contact, får du en kontaktperson her på kontoret, som du kan kontakte under hele dit forløb. Vi finder en praktikplads, der matcher din uddannelse, og sørger for afhentning i praktiklandet. Inden dit praktikophold starter, skal du desuden igennem et introforløb, der klæder dig på til at indgå på den lokale arbejdsplads.
Online Introkursus
For at forberede dig bedst muligt til dit praktikophold, deltager du i et online introkursus på 1-2 timer, som afholdes ca. 3-4 måneder før afrejse.
På introkurset får du vigtig information om selve praktikopholdet, og du vil blive introduceret til grundlæggende interkulturel kommunikation, så du er bedre rustet til at møde og samarbejde med mennesker fra andre kulturer.
Kurset bliver afholdt af vores erfarne introteam, der til daglig arbejder med at forberede studerende på praktik i udlandet.
Du vil modtage en invitation med praktisk information ca. 3 uger før kurset afholdes.
Formålet med introkurset er at give dig nogle værktøjer, så du kan håndtere de udfordringer og muligheder, du møder undervejs, og så du får et godt udbytte af dit praktikophold.
Højskole i Kenya
Har du valgt et praktikophold til Østafrika, og rejser du i 8 uger eller mere, fortsætter du efter introkurset i København til et skræddersyet 6-dages højskoleophold i Kenya, der forbereder dig på kulturen og praktikken. Højskolen i Kenya fungerer som en kulturel indføring med fokus på dit fag, som vil ruste dig bedre til at indgå på en lokal arbejdsplads. Undervisningen linker teori og praksis ved brug af lokalområdet, hvor I vil besøge steder, der matcher din profession. Formålet med højskolen er således at give dig en blød landing og en indsigt i den kontekst som dine patienter, klienter samt kollegaer, kommer fra.
Ankomst i praktiklandet
Når du ankommer til det land, hvor du skal være i praktik, vil du blive hentet i lufthavnen af vores lokale samarbejdspartner. Du vil altid have en lokal kontaktperson, som kan hjælpe dig under dit praktikophold samt en lokal faglig vejleder tilknyttet din arbejdsplads. De første dage af dit praktikophold vil du modtage en 1-2 dages introduktion med din lokale kontakperson, hvor du vil blive introduceret til lokalområdet, kulturen og din arbejdsplads. Din kontaktperson vil kunne snakke engelsk ligesom, der altid vil være mindst én, hvor du bliver indlogeret, som kan det.