Tidligere rejsende

Hvorfor valgte du at tage på højskole i udlandet?
- Generelt er jeg rigtig glad for at rejse, men jeg havde aldrig været i et uland før. Det føltes lidt mere trygt at rejse med en organisation, som havde styr på landet og sikkerheden, og så ville jeg bare gerne have en masse oplevelser, jeg ikke kunne få på en dansk højskole. Desuden har jeg altid været interesseret i Afrika. 

Hvad syntes du om undervisningen?
- Jeg var rigtig glad for undervisningen og lærerne. Vi vidste ikke særlig meget om landets politiske situation og de reelle leveforhold. Da vi var ude og se det store slumområde Kibera, gav det meget bedre mening. Nogle gange var det lidt hårdt at mødes til morgensamling, men så kom vi op og fik gang i dagen. 

Hvordan var højskolen?
- Det var vildt at bo ude i bushen, men jeg kunne bare ringe efter en taxa, hvis jeg ville ind til byen. Vi boede meget af opholdet på pigeskolen Daraja, og det skabte et godt fællesskab. Vi var en blanding af afrikanere og danskere og kom tæt på hinandens hverdag. De kenyanske piger står for eksempel op klokken seks og tager dagens første iskolde bad. Vi var alle sammen forskellige, og det skabte en god dynamik. 

Hvor lå højskolen?
- Højskolen ligger langt ude i bushen i Kenya. Omgivelserne er vildt flotte, og der var masser af natur, som man kunne få noget helt vildt spændende ud af. Jeg gik ofte ture alene, hvor jeg bare sugede naturen og omgivelserne til mig. Det fik jeg rigtig meget ud af. Jeg mødte altid lokale, som gerne ville snakke. Nogle var jævnaldrende med mig, og det var så spændende at snakke med dem og få viden om hinandens hverdag.

Hvordan var det sociale?
- Vi var meget forskellige og havde forskellige motivationer for at være afsted, men det var interessant, fordi det gav nye perspektiver. Vi fik også lokale bekendtskaber både på højskolen i Nanyuki og i Nairobi, og det gav nogle virkelig spændende kulturmøder. Jeg fik rigtig meget ud af at være sammen med kenyanerne. De jeg mødte var så åbne og imødekommende. Nu savner jeg ofte den måde man møder hinanden på i Kenya. Det var som om, at der ikke var nogle barrierer imellem os og kenyanere virker til en meget større social åbenhed end vi har i Danmark.

Hvad lavede I, i weekenderne?
- Weekenderne brugte vi ofte i Nanyuki, hvor vi tog ud og spiste, og i byen bagefter. Efter vi blev gode venner med kenyanere, var det særligt fedt at tage i byen. Ellers brugte vi også weekenderne på at besøge Mitumba (et stort marked), gå ture i området, se film, spille basket eller andre fællesaktiviteter.

Hvordan var sammenholdet?
- Vi lærte hinanden godt at kende, især ved den ugentlige kaffepause, hvor vi sad i rundkreds og diskuterede emner som ægteskab og religion med de afrikanske deltagere. Det var derfor, jeg tog på højskole i Kenya. Vi var sammen hele tiden og kom meget tættere på kenyarne, end jeg havde regnet med. Netop åbenheden der gjorde os tætte. At man har lyst til at blande sig og lære af hinandens forskelligheder.

Vil du anbefale at tage på højskole i udlandet?
- Ja, men det er noget andet end en dansk højskole. Hvis du gerne vil lære om andre kulturer og rejse, skal du gøre det. Mit ophold er noget, jeg aldrig oplever igen. Jeg kan sagtens rejse tilbage, men ikke på samme måde. Ved vores højskole-reunion sidste år snakkede vi minder og grinede hele natten. Pludselig var klokken blevet fire om morgenen. Der blev simpelthen ved med at komme nye historier, fordi vi huskede forskellige ting. 

Hvad savner du mest? 
- Den kenyanske livsglæde. Danskerne er ret lukkede, men i Kenya kender du de lokale på ingen tid. Hvis du viser interesse for folk kommer du langt. Bare det at kunne hilse på swahili var toppen! Jeg savner deres humor, fest og farver. Der er altid nogen, der er klar på dans og sang, og de er ikke så selvhøjtidelige.

Hvorfor valgte du Myanmar?
- Jeg ville egentlig bare så langt væk fra min egen hverdag som muligt, og jeg kender ingen andre, der har været i Myanmar. Hvis jeg skal være helt ærlig, vidste jeg heller ikke en brik om landet, inden jeg tog afsted.

Hvordan var det at bo i en anderledes kultur?
- Det var spændende. Meget anderledes og mega varmt. Jeg er selv kødspiser og arbejder som kok, så jeg lagde særligt mærke til, hvor anderledes folk i Myanmar spiser. Det er noget med fiskesuppe til morgenmad og så ellers en masse nudler. Og vi mødte mange supervenlige, hjælpsomme burmesere, der ofte var meget interesserede i, hvordan vi lever i Danmark.

Hvad tog du med dig hjem fra højskolen?
- På højskolen snakkede vi meget om at være en global medborger, og først tænkte jeg sådan: "ja ja.." Men nu føler jeg, at jeg har taget den energi med hjem. Jeg har for eksempel fået meget mere fokus på, hvad der sker i Asien. Så højskolen har helt sikkert givet mig en masse, og jeg kunne også godt tænke mig at tage afsted igen.

Hvorfor valgte du lige Kenya?
- En af mine veninder var til infomøde hos Global Contact og kom efterfølgende hen og sagde: Line, vi skal til Kenya. Så gik vi ind på hjemmesiden og læste om turen, og vi endte med hurtigt at bestille rejsen.

Hvad lærte du på højskolen?
- Om formiddagen havde vi undervisning, mens vi om eftermiddagen tog ud og besøgte steder, der relaterede sig til emnet. Mange af de erfaringer jeg fik, har jeg taget med hjem. Den anden dag ryddede jeg op i mit klædeskab, og normalt ville jeg smide mit gamle tøj i en container, men efter med egne øjne at have set de kenyanske tøjfabrikker lukke, fordi Kenya modtager så meget tøj fra vestlige lande, vil jeg nu finde en anden måde at skille mig af med mit gamle tøj.

Hvad lavede du, når I ikke havde undervisning?
- En aften tog vi i byen. Vi startede med at spise på en restaurant i Nanyuki og derfra videre på en pub, hvor vi mødte nogle bekendte fra en safaritur, vi tidligere havde været på. De tog os så videre til en anden bar, hvor vi blev og festede hele natten. I byen i Kenya danser mange hele tiden. Man sidder ikke bare i et hjørne i baren. 

Hvad synes du har været mest fantastiske ved denne rejse?
-Alle de mennesker vi har mødt! Det er bare nogle fantastiske mennesker man møder på sådan en tur, det er helt sikkert. De flygtninge vi mødte, var alle så inspirerende. De har været så meget igennem og alligevel ville de gerne sidde og snakke med mig og drikke en kop te, og vi kunne endda sidde og grine lidt sammen. Og så alle de frivillige vi mødte undervejs, de gjorde et virkelig imponerende stykke arbejde.

Er der et besøg på turen som gjorde særligt indtryk?
-Generelt var alle organisationer vi mødte på turen super inspirerende. Både de helt store som Dansk flygtningehjælp i Athen og også de små organisationer. Jeg blev især inspireret af en lille organisation der arbejdede i Serbien, som bare gjorde virkelig meget med meget få ressourcer. Lederen på stedet brugte dag ud og dag ind på at tage rundt i området omkring Subotica og lede efter flygtninge og hjælpe dem med mad, tøj og tøjvask, medicin, hygiejneartikler eller hvad de nu havde brug for hjælp til. Hun gjorde en kæmpe forskel for de mennesker der befandt sig langs grænsen.

Hvem vil du anbefale at rejse med?
-Hvis du har en interesse for flygtningesituationen, så tag på den her tur! Man får rigtig meget ud af det og det er en kæmpe oplevelse. Man kommer så tæt på flygtningekrisen og det gør virkelig meget for ens forståelse for, hvad der foregår i verden. Og det hjælper en til at være meget kritisk overfor det man hører i medierne. Man lærer også enormt meget om organisationsarbejde og om frivilligt arbejde og hvor meget det arbejde rent faktisk betyder.

Hvorfor valgte du at rejse til Palæstina med Global Contact?
- Jeg valgte først og fremmest Palæstina fordi min familie kommer der fra. Ved at rejse med Global Contact kunne jeg opleve landet på en anderledes måde, end hvis jeg havde rejst alene. Vi var sammen i en gruppe, hvor vi havde Palæstina som en fælles interesse. Der var arrangeret hvad vi skulle, så vi kom tæt på befolkningen og kulturen. Og så var der en sikkerhed i at rejse på den måde.

Hvordan var undervisningen?
- Undervisningen gav helt sikkert en masse viden. Og vi var ude og møde familier, som jeg ikke ville have mødt, hvis jeg rejste på egen hånd. Den første uge havde vi om menneskerettigheder. I den forbindelse mødte vi organisationer, der kæmpede for Palæstina. Alt var planlagt på forhånd, og vi kom helt tæt på forskellige organisationer.

Hvad gjorde særligt indtryk på dig?
- Det er så meget anderledes når man er der, i forhold til, at høre om det her hjemme. Artikler og videoer er slet ikke det samme, som at stå i det. Jeg er kommet hjem med et håb om at kæmpe mere for Palæstina. Det er et mega-smukt land, og der er så mange andre ting vi slet ikke hører om i Danmark. 

Hvorfor valgte du, at du ville rejse til Palæstina?
- Det var der to grunde til. Den ene grund var, at jeg havde studeret den historiske konflikt på universitetet. Den anden grund var, at trængte til nye oplevelser og lære noget nyt. Et ophold i Palæstina var noget lærerigt og givende, der kunne tilføre mig lidt mere mening end et surf-skole ophold kunne.

Er der en oplevelse der gjorde særligt indtryk på dig?
- Der er ikke kun én! Det var den fedeste tur jeg nogensinde har haft. Byen Hebron, som er en stor palæstinensisk by, gjorde et særligt indtryk på mig. Vi oplevede, hvordan palæstinenserne i Hebron måtte beskytte sig mod israelske bosættere, der kastede affald og syre efter dem. Der var checkpoints og spøgelsesveje overalt.
Vi så ægte racisme, statsstøttet racisme, og det er bare noget du ikke ser i Danmark. Jeg lærte så meget af at se det, og fik en forståelse for, hvordan det er i virkeligheden.

Hvad har du fået med dig i bagagen?
- Jeg var opsat på at lære noget, som jeg senere ville kunne undervise i. Det med at rejse ud og komme tilbage med oplevelsen, gør noget ved en. Efter at have oplevet Palæstina, tror jeg på, at det er sværere at hjælpe dem, end jeg troede før. Jeg fik rigtig gode venner, og rejsen gav mig alt det, jeg havde håbet på. Det er rart, at vi har hinanden efter rejsen, til bl.a. at kunne dele vores oplevelse med hinanden, og snakke om den. Det var en fantastisk tur.

Hvorfor valgte du Kenya?
- Jeg har altid drømt om at komme til Afrika. Jeg overvejede også Global Sundhed højskolen i Ghana, men jeg endte med at vælge højskolen i Kenya. Jeg skal helt sikkert også tilbage til Afrika igen. Måske næste sommer, men det er stadig langt ude i fremtiden.

Hvilken oplevelse gjorde størst indtryk på dig?
- En af de rigtig gode oplevelser var, da vi besøgte et børnehjem i Nanyuki. Alle børnene var simpelthen så glade og virkelig søde, så det var en rigtig hyggelig oplevelse. På den mere negative side var det væmmeligt at se fattige børn tigge på gaden. Det var virkelig ikke rart, men efter lidt tid vænnede vi os ligesom til det.

Hvad spiste i dernede?
- Vi fik rigtig meget lækker mad. Mange bønner, ris og kylling. Det kunne jeg rigtig godt lide. Vores alles favorit var dog Chapati pandekager. De bliver lavet af mel, smør og vand og spises primært som tilbehør til ris eller bønner. Vi jublede, hver gang vi fik dem, hvilket nok var et par gange om ugen.

Hvorfor valgte du at rejse til et uland som helt ung?
- Først havde jeg kigget på Work Camps, men så faldt jeg over U18-højskolen på hjemmesiden og bestilte faktisk med det samme! Jeg ville gerne af sted alene, men samtidigt møde andre unge på min egen alder. Jeg ville også gerne prøve af, om jeg ville til et udviklingsland efter min studentereksamen, og det er jeg blevet helt overbevist om! Det var første gang, jeg rejste uden mine forældre, og det var vildt, at det var så langt væk – ikke bare et weekendtur et sted i Europa.

Hvad overraskede dig?
- Det var vores besøg i Afrikas største slum, Kibera. I TV ser du tit afrikanske børn der græder, kriminalitet og dens slags skræmmebilleder. Så da vi kom derind og mødte en masse positive mennesker, blev jeg helt overvældet. Ham, der viste os rundt, inviterede os hjem til sig selv, og de var så gæstfri. Det gjorde et kæmpe indtryk.

Hvordan var sammenholdet?
- Selv om jeg ikke kendte nogen på forhånd, snakkede jeg godt med alle. De tre andre drenge var et par år yngre end mig, så jeg troede måske, at de ville være for sig selv. Men det gik meget bedre, end jeg forventede. Vi var 14 af sted, og for nylig holdt vi reunion, hvor folk kom til København helt fra Middelfart og Aalborg. Det var så hyggeligt!

Hvorfor valgte du at tage på højskole i udlandet? 
- Jeg havde faktisk besluttet mig for at tage på sprogrejse, men syntes ikke, der var nok kultur i den rejseform. Jeg faldt over højskolen på Facebook og tilmeldte mig allerede dagen efter. Det tiltalte mig at rejse med andre unge mennesker. Jeg skal helt klart ud i verden som frivillig efter gymnasiet. 

Hvordan var sammenholdet? 
- De fleste kendte ingen, men vi følte os hurtigt komfortable i hinandens selskab. Man kommer bare hurtigt tæt på hinanden, når man taler om alt fra diarré til hjemve! Vi brugte ikke rigtigt vores telefoner, og det skabte et særligt nærvær. Der var et par dage uden strøm, hvor vi spillede kort og sang på ægte lejrskolemanér.

Hvad sagde dine forældre til, at du rejste til et uland uden dem? 
- De var ret bekymrede. De spurgte meget ind til sikkerheden og troede vist, at jeg blev sluppet løs i Kenya helt alene. Men de fandt hurtigt ud af, der faktisk var styr på det. Min mor var virkelig nervøs, da jeg sagde farvel, men det gik over, da hun hørte hvor godt jeg havde det. Det var første gang jeg rejste uden mine forældre, men da vi blev modtaget i Nairobis lufthavn forsvandt alle bekymringer.

Hvad er den største forandring dit højskoleophold har givet dig?
-Udover at man har fået et stort indblik i kenyansk kultur, så har jeg udviklet mig enormt meget på det personlige plan. Man modnes lidt på sådan en tur, når man tager ansvar for nogle andre ting end man plejer. Blandt andet det der med at man har succes med at rejse selv uden hele tiden at have en voksen ved sin side. Men finder lidt ud af at – hey, jeg kan faktisk godt finde ud af det her. Det giver en, en ny form for selvsikkerhed.
 
Oplevede du noget som gjorde særligt indtryk? 
-Vi var på en udflugt til en lille landsby langt ude i ingenting, hvor vi bl.a. mødte børn som sjældent ser hvide mennesker. De var henne og røre vores hud og hive os i håret, simpelthen for at se om det virkelig var ægte det her. Det var helt vanvittigt at komme ud og opleve det.
I den by var vi også ude og lave frivilligt arbejde. Og jeg tror da nok lige, at vi alle sammen fik kæmpe respekt for de kvinder som står i den bagende sol hver dag og graver kanaler til vand. Det skulle vi hjælpe til med, men vi arbejdede kun en time, så var vi fuldstændig udmattede.
 
Hvordan var det sociale på højskolen?
-Det var helt vildt fedt. Når man rejser på den måde, og så i 14 dage, hvor man alle sammen oplever noget, som er fuldstændig anderledes end man plejer, så får man ret hurtigt et tæt bånd. Man er sammen hele tiden, så man skal også være klar på, at det er noget socialt man tager af sted på. Men man hygger sig, og der var plads til alle. Vi snakker stadigvæk sammen, og kort tid efter vi kom hjem, holdt vi også en slags reunion. Og det er virkelig fedt synes jeg, for man har jo en kæmpe oplevelse sammen. 
 
Andet du vil tilføje?
-Jeg havde bare den vildeste tur. Jeg havde en masse forventninger til hvordan det blev, og det var bare endnu vildere. Jeg synes bare man skal prøve det. Det har simpelthen været så vigtig en tur for mig at være på.