Frivilligt arbejde i Tanzania

Praktik som fysioterapeut i Tanzania

Som fysioterapeutstuderende vil din praktik foregå i byen, Arusha, som ligger ved foden af Kilimanjaro.  

Her vil du arbejde på et center for børn og unge med forskellige udfordringer og handicap, som får hjælp med bl.a. rehabilitering, familieterapi og erhvervsuddannelser.  

Swahili og engelsk er de officielle sprog i Tanzania, men der er ikke mange, der taler engelsk. De fleste af dine kolleger er dog engelsktalende. Mange af børnene kommer fra fattige familier og nogle har haft en meget kort skolegang og taler ikke engelsk.  

OBS: der er kun plads til to studerende ad gangen på dette praktikophold i Tanzania. 

Læring under praktikken 

Som fysioterapeutstuderende vil du indgå i det daglige arbejde med at styrke børnenes træning og støtte op omkring dine kollegers behandlinger og forløb.  

Du vil have muligheden at afholde individuelle behandlingsforløb med børnene fra centret, hvor du hjælper dem med deres videreudvikling. Du kan også komme med ud på centres outreach programmer, hvor de behandler børn og unge udenfor centret.  

Du får praktisk erfaring med behandling samt indblik i det tværfaglige samarbejde, og du vil blive udfordret til at tænke kreativt og innovativt, da hverdagen og midlerne vil være meget anderledes end herhjemme. 

Sådan bor du 

Under praktikken i Tanzania vil du blive indlogeret hos en tanzaniansk familie. Her vil du få dit eget værelse, hvis du rejser alene, eller dele med en anden studerende. Familien bliver din genvej ind i det samfund du bor i, og de er gode sparringspartnere når du har spørgsmål omkring kulturelle forskelle både i hverdagen, men også på hospitalet.  

Du får mad hos familien, hvor du spiser de samme lokale retter som dem. Her vil der typisk blive serveret retter som ugali, chapati, stegte bananer og ris i kokosmælk.  

Som udgangspunkt bor du hos en familie, hvor du har mulighed at gå på arbejde. Men nogle gange er det lidt længere afstand, og der vil du som regel køre på arbejde med familien.  

Start praktikken på højskole i Kenya

For sundhedsfaglige praktikanter, der skal til Østafrika, starter praktikken med et skræddersyet seksdages højskoleophold i Kenya. Højskolen forbereder dig og dine medstuderende på både kulturen og praktikken. Højskolen er desuden meritgivende, hvilket vil sige at den tæller med som del af din praktikperiode.

Højskolen i Kenya fungerer som en både faglig og kulturel indføring til det østafrikanske sundhedssystem. Højskolen vil dermed ruste dig bedre til at indgå på en lokal arbejdsplads. Undervisningen linker teori og praksis ved brug af lokalområdet, hvor I vil besøge steder, der matcher din profession.

Formålet med højskolen er at give dig en blød landing og en indsigt i den kontekst som dine patienter, klienter og kollegaer kommer fra.

OBS: Højskolen er som udgangspunkt obligatorisk for ophold til Østafrika, men afholdes kun hvis der er nok tilmeldinger. Hvis højskolen aflyses, vil du få et tilsvarende beløb trukket fra din pris.

19.600,-


Fritid

Oplev den lækre mad i Tanzania på udlandsophold
Tag på udlandspraktik som bioanalytiker i Tanzania
Praktik i udlandet som bioanalytiker
Rejs til Tanzania som bioanalytiker
Rejs til Tanzania som studerende
Rejs til Tanzania som studerende

Når du har fået fri fra arbejde på eftermiddagene, kan du bruge din tid på at udforske Arusha-området. Det er en by med masser af caféer, supermarkeder og restauranter. Byen ligger ved foden af Kilimanjaro og er et hotspot for vandringslystne turister.  

I weekenderne kan du tage ud på lidt længere udflugter. Tanzania er kendt som destinationen for safarier, og du vil finde rigeligt med nationalparker, hvor du kan se det vilde dyreliv. Du kan også tage ud til kysten og besøge Tanzanias kystlandsbyer. Her kan du finde flotte strande med pastelfarvet vand, palmer og massive baobabtræer. 

Hvad inkluderer prisen?

Køber du den samlede pakke med ophold og fly er følgende inklusiv i prisen.

Generelt

  • Praktikkoordinator i Danmark, som støtter dig gennem hele dit ophold
  • Praktikplaceringer der opfylder dine læringsmål
  • Detaljeret information om rejsen
  • Introdage i København, inklusiv undervisning, kost og logi
  • 24 timers nødtelefon
  • Administrationsgebyr til Global Contact
  • Dokumentation på praktikforløb efter endt ophold
  • Dækning fra Rejsegarantifonden ifm. konkurs

Under praktikken

  • Flyrejse til Tanzania
  • Afhentning i lufthavn ved ankomst 
  • Lokal kontaktperson
  • Indlogering under hele opholdet
  • Kost under hele opholdet (tilsvarende hvad de lokale spiser)
  • Administrative udgifter til praktikplacering
  • Flyrejse hjem (du kan vælge at udskyde, hvis du vil rejse videre efter endt ophold)

Højskole i Kenya

  • Flyrejse til højskole
  • Fælles afhentning i lufthavn ved ankomst 
  • Kost og logi under hele kurset
  • 6 dages program med undervisning og udflugter
  • Lokale undervisere
  • Al transport og entré som er en del af programmet
  • Transport videre til destination for din praktikplacering

Prisen inkluderer ikke

  • Visum og evt. tilladelser
  • Vaccinationer og evt. malariapiller
  • Transport til lufthavnen efter endt ophold
  • Transport til/fra introdage i København
  • Afbestillings- og rejseforsikring kan tilkøbes, når du bestiller dit ophold
  • Medlemskab af Mellemfolkeligt Samvirke (du meldes ind ved bestilling af ophold)​

Afslut dit ophold på Zanzibar

Bliv genforenet med dine højskolevenner som afslutning på dit ophold i Østafrika.

Du kan nu forlænge dit ophold med en uge på Zanzibar i Tanzania, hvor du kan mødes med dine venner fra højskolen, udveksle fortællinger og tage på fælles ekskursioner som Blue Safari og Spice Tour.

Vil du vide mere?

Vi svarer meget gerne på dine spørgsmål. Kig forbi et af vores infomøder eller kontakt en af vores dygtige koordinatorer, som kan hjælpe dig med stort og småt.

Kom til infomøde

Kom forbi til en af vores gratis infomøder, hvis du vil lære mere om programmet og møde nogle af de studerende.

Kontakt os

Max
Max Mailund (de/dem)

Email: MMA@ms.dk
Telefon: 77310189

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og bliv klogere på hvilke oplevelser du får, hvis du rejser med os.

Vi starter med at sende dig på en velkomstrejse. Derefter sender vi dig kun få, men relevante mails.
Navn

Lignende ophold