Rejs til Grækenland som frivillig

Praktik som katastrofe- og risikomanager i Grækenland

Med et praktikophold i Grækenland får du indblik i arbejdet med flygtninge og socialt udsatte grupper i en europæisk kontekst. Du vil opleve, hvordan civilsamfundsorganisationer arbejder med nødhjælp, integration og social støtte til flygtninge og andre sårbare grupper i både Athen og Thessaloniki.

Under praktikken vil du komme tæt på arbejdet med bl.a. nødhjælp, social støtte, undervisning og oplysning. Du vil også få erfaring med konkrete aktiviteter såsom distribution af mad og basale fornødenheder, lagerstyring, hygiejne- og sikkerhedsprocedurer samt undervisning og sociale aktiviteter for kvinder og børn.

Arbejdet foregår primært på engelsk, og du vil indgå i et internationalt team sammen med både ansatte og frivillige.

Læring under praktikken 

Dine arbejdsopgaver vil give dig et indblik i, hvordan en organisation arbejder med socialt arbejde, sikkerhed og støtte til sårbare grupper i hverdagen.

Organisationen arbejder ikke direkte med katastrofe- og risikohåndtering som fagområde, men der vil være mange muligheder for dig som studerende for at observere, identificere og arbejde med aspekter af sikkerhed, trivsel og risikohåndtering i en social og humanitær kontekst.

Det er vigtigt, at du som praktikant selv er opsøgende og tager initiativ til at finde arbejdsopgaver, der giver mening i forhold til din faglighed. Du skal selv kunne sætte din viden i spil og se, hvor dine kompetencer kan bidrage til den daglige drift og udvikling af organisationens arbejde.

Eksempler på mulige arbejdsopgaver og fokusområder:

  • Observere og analysere sikkerheden i organisationens daglige aktiviteter og fysiske rammer, fx med fokus på, hvordan man skaber trygge og sikre miljøer for kvinder, børn og andre sårbare.
  • Komme med forslag til forbedringer af procedurer og interne retningslinjer omkring sikkerhed, adfærd og konflikthåndtering.
  • Se på hygiejne- og sikkerhedsforhold i forbindelse med uddeling af nødhjælp (mad, medicin, tøj) og den daglige drift af fx kvindecentre og værksteder.
  • Undersøge muligheder for at udvikle beredskabstiltag i forhold til hverdagsudfordringer, som organisationen står over for, og hvordan der kan arbejdes forebyggende.
  • Bidrage til introduktion og oplæring af frivillige i, hvordan man arbejder med sårbare grupper på en tryg og sikker måde.
  • Deltage i koordinering og dialog med medarbejdere om udfordringer og løsninger i hverdagen og komme med faglige input.

Praktikken kræver derfor, at du selv er nysgerrig og engageret i at koble dine faglige kompetencer med det arbejde, organisationen udfører, og at du er klar til at tage ansvar for at få det fulde udbytte af opholdet.

Sådan bor du 

Det er dit eget ansvar at finde bolig under praktikopholdet.

Dog har vores samarbejdspartner i Thessaloniki en lejlighed, som praktikanter kan leje, hvis der er ledige pladser. Lejligheden deles med andre frivillige og praktikanter, og prisen for leje er XX DKK pr. måned, som betales direkte til organisationen ved ankomst.

Lejligheden ligger tæt på arbejdspladsen og indeholder 2 enkeltværelser og 2 dobbeltværelser, som du enten kan vælge at dele eller bo alene i, afhængig af hvad der er ledigt. Der er også adgang til køkken, badeværelse og vaskemaskine. Lejligheden har en stor balkon og ligger tæt på offentlig transport, supermarkeder og caféer. Der er dog ikke Wi-Fi, og du skal selv sørge for forbrugsgoder som mad, rengøringsartikler mv.

Hvis du vælger at finde bolig selv, kan du bo enten i Thessaloniki eller Athen afhængig af din praktikplacering. 

13.900,-


Fritid

Grækenland
Grækenland
Grækenland
Rejs til Thessaloniki som studerende
Praktik i Grækenland som ernæring og sundhedstuderende

Når din arbejdsdag er slut, og i weekenderne, har du fri til at opleve Grækenland på egen hånd. Der er rig mulighed for at udforske den by, du bor i, hvad enten det er Thessaloniki eller Athen.

Måske får du lyst til at tage en kop kaffe med nogle af de lokale og internationale frivillige, som du kommer til at arbejde sammen med, eller blot gå på opdagelse i byens små gader, markeder og caféer.

Er du i Thessaloniki, er der mange muligheder for små udflugter. Chalkidiki-halvøen, kendt for sine smukke strande og krystalklare vand, ligger ikke langt derfra og er et yndet udflugtsmål for både lokale og besøgende. Er du til vandreture og natur, kan du også overveje en tur til Mount Olympus, Grækenlands højeste bjerg, som ligger inden for få timers kørsel.

Er din praktik i Athen, kan du dykke ned i byens rige kultur- og historiearv, besøge Akropolis og de mange spændende museer, eller bare nyde stemningen i de livlige kvarterer som Plaka og Monastiraki. Og har du lyst til at komme lidt væk fra storbyen, ligger strandene og øerne langs Athens riviera kun en kort tur med metro eller bus væk.

Der er altså masser af muligheder for at opleve både byliv, natur og historie, når du har fri fra arbejdet.

Hvad inkluderer prisen?

Køber du den samlede pakke med ophold og fly er følgende inklusiv i prisen.

Generelt

  • Praktikkoordinator i Danmark, som støtter dig gennem hele dit ophold
  • Praktikplaceringer der opfylder dine læringsmål
  • Detaljeret information om rejsen
  • Online introduktion
  • 24 timers nødtelefon
  • Administrationsgebyr til Global Contact
  • Dokumentation på praktikforløb efter endt ophold
  • Dækning fra Rejsegarantifonden ifm. konkurs

Under praktikken

  • Flyrejse 
  • Lokal kontaktperson
  • Introduktion i Thessaloniki eller Athen
  • Udgift til administrationsomkostninger i Grækenland
  • Udgift til arbejdspladsen i Grækenland

Prisen inkluderer ikke

  • Visum og evt. tilladelser
  • Afhentning i lufthavn ved ankomst 
  • Kost og logi under opholdet
  • Vaccinationer og evt. malariapiller
  • Transport til lufthavnen efter endt ophold
  • Transport til/fra introdage i København
  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring kan tilkøbes, når du bestiller dit ophold
  • Medlemskab af Mellemfolkeligt Samvirke (du meldes ind ved bestilling af ophold)​

Vil du vide mere?

Vi svarer meget gerne på dine spørgsmål. Kig forbi et af vores infomøder eller kontakt en af vores dygtige koordinatorer, som kan hjælpe dig med stort og småt.

Kom til infomøde

Kom forbi til en af vores gratis infomøder, hvis du vil lære mere om programmet og møde nogle af de studerende.

Kontakt os

Medarbejder Heidi
Heidi Dimon Djurhuu (hun/hende)

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og bliv klogere på hvilke oplevelser du får, hvis du rejser med os.

Vi starter med at sende dig på en velkomstrejse. Derefter sender vi dig kun få, men relevante mails.
Navn

Lignende ophold