Praktik i Uganda

Praktik som sygeplejerske i Uganda

I Uganda vil du som studerende arbejde på et af de større offentlige hospitaler i landet. På alle hospitaler er der lokale studerende, som du kommer til at arbejde sammen med.  

I løbet af din praktik i Uganda vil du kunne rotere mellem forskellige afdelinger, så du får lov at prøve kræfter med forskellige specialer. Tidligere studerende har bl.a. været på akut-, børne- og gynækologisk afdeling. Du kan efter ønske og behov rotere mellem flere af disse afdelinger.  

I Uganda er engelsk det officielle sprog, men der tales også en del forskellige lokale sprog. Du vil opleve, at nogle af dine patienter ikke taler engelsk, men her kan du få hjælp af dine engelsktalende kollegaer. Journalerne skrives altid på engelsk. 

Læring under praktikken

Praktikforløbet starter oftest med en oplæringsfase, hvor du først og fremmest observerer. Her vil du deltage i den daglige runde med lægerne og sygeplejerskerne hos patienterne. Når du er faldet til, får du flere opgaver, og dette vil være alt fra blodtryks- og vægtmåling til generel omsorg og hygiejne, medicindosering og at lægge IV-drop. Opgaverne varierer afhængig af hvilken afdeling du er på.  

Som studerende i Uganda vil du møde patienter med sygdomme som vi ikke har i Danmark, heriblandt tuberkulose og malaria. HIV/AIDS er også et udbredt sundhedsproblem i Uganda med omkring 1.4 millioner mennesker smittede med HIV. Hospitalerne, vi sender studerende til, har oftest en specialafdeling for patienter med HIV/AIDS, hvor de både laver forebyggende arbejde og har klinik, som du kan hjælpe til på. 

Sådan bor du

Du kommer til at bo ved en lokal værtsfamilie i nærheden af dit arbejde. Her vil du få et værelse, som du evt. deler med en anden studerende. Du vil spise mange af dine måltider sammen med din værtsfamilie, hvor du sikkert kommer til at smage Ugandas nationalret posho, en majsgrød med bønner eller grøntsager.  

Oftest bor du tæt på din arbejdsplads, og du vil max. skulle gå i en halv time. Familien bliver din trygge base, og her får du en unik mulighed for at blive en del af det lokale samfund.  

Start praktikken på højskole i Kenya

For sundhedsfaglige praktikanter, der skal til Østafrika, starter praktikken med et skræddersyet seksdages højskoleophold i Kenya. Højskolen forbereder dig og dine medstuderende på både kulturen og praktikken. Højskolen er desuden meritgivende, hvilket vil sige at den tæller med som del af din praktikperiode.

Højskolen i Kenya fungerer som en både faglig og kulturel indføring til det østafrikanske sundhedssystem. Højskolen vil dermed ruste dig bedre til at indgå på en lokal arbejdsplads. Undervisningen linker teori og praksis ved brug af lokalområdet, hvor I vil besøge steder, der matcher din profession.

Formålet med højskolen er at give dig en blød landing og en indsigt i den kontekst som dine patienter, klienter og kollegaer kommer fra.

OBS: Højskolen er som udgangspunkt obligatorisk for ophold til Østafrika, men afholdes kun hvis der er nok tilmeldinger. Hvis højskolen aflyses, vil du få et tilsvarende beløb trukket fra din pris.

Inkl. højskole i Kenya

20.800,-


Depositum betales ved tilmelding, og restbeløb opkræves 6 uger før afrejse.
Flyprisen reguleres løbende, så book i god tid for billigst mulige flybillet.
Se hvad prisen inkluderer

Bestilles opholdet senere end 2 måneder før afrejse, risikeres et ekstra gebyr for flybilletter.
Rejsebetingelser for praktik

Fritid

Du kan bruge weekenderne på at udforske
Rejs som studerende til Uganda
Tag på udlandspraktik som bioanalytiker i Uganda
Oplev den smukke natur i Uganda som studerende

Når du har fri, kan du udforske byen du bor i. Du kan bruge din værtsfamilie til at give dig gode tips om hvor man kan få den bedste posho eller den populære ret chapati, som er madpandekager med fyld.   

I weekenderne har du mulighed for at tage på længere ture. I Uganda finder du Afrikas højeste bjergkæde, verdens længste flod og kontinentets største sø. Her kan du rafte ned ad Nilen eller se de sjældne bjerggorillaer i Bwindi nationalpark. Mange studerende vælger også at tage på weekendsafari, hvor du bl.a. kan se de sjældne løver som klatrer i træer.

Hvad inkluderer prisen?

Køber du den samlede pakke med ophold og fly er følgende inklusiv i prisen:

Generelt

  • Praktikkoordinator i Danmark, som støtter dig gennem hele dit ophold
  • Praktikplaceringer der opfylder dine læringsmål
  • Detaljeret information om rejsen
  • Introdage i København, inklusiv undervisning, kost og logi
  • 24 timers nødtelefon
  • Administrationsgebyr til Global Contact
  • Dokumentation på praktikforløb efter endt ophold
  • Dækning fra Rejsegarantifonden ifm. konkurs

Prisen inkluderer ikke

  • Visum og evt. tilladelser
  • Vaccinationer og evt. malariapiller
  • Transport til lufthavnen efter endt ophold
  • Transport til/fra introdage i København
  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring kan tilkøbes, når du bestiller dit ophold
  • Medlemskab af Mellemfolkeligt Samvirke (du meldes ind ved bestilling af ophold)​

Højskole i Kenya

  • Flyrejse til højskole
  • Fælles afhentning i lufthavn ved ankomst 
  • Kost og logi under hele kurset
  • 6 dages program med undervisning og udflugter
  • Lokale undervisere
  • Al transport og entré som er en del af programmet
  • Transport videre til destination for din praktikplacering

Under praktikken

  • Flyrejse til Uganda
  • Afhentning i lufthavn ved ankomst 
  • Lokal kontaktperson
  • Introduktion i Uganda
  • Indlogering under hele opholdet
  • Kost under hele opholdet (tilsvarende hvad de lokale spiser)
  • Administrative udgifter til praktikplacering
  • Flyrejse hjem (du kan vælge at udskyde, hvis du vil rejse videre efter endt ophold)

Se videoer om praktik i Uganda

Se video om praktikophold i Uganda for sygeplejersker
Rundvisning på et hospital

Klinikophold for sygeplejesker i Uganda
Om at bo hos en værtsfamilie

 

Video om at tage sin klinik some sygeplejestuderende i Uganda
Stemningsbilleder fra Uganda

Afslut dit ophold på Zanzibar

Bliv genforenet med dine højskolevenner som afslutning på dit ophold i Østafrika.

Du kan nu forlænge dit ophold med en uge på Zanzibar i Tanzania, hvor du kan mødes med dine venner fra højskolen, udveksle fortællinger og tage på fælles ekskursioner som Blue Safari og Spice Tour.

Vil du vide mere?

Vi svarer meget gerne på dine spørgsmål. Kig forbi et af vores infomøder eller kontakt en af vores dygtige koordinatorer, som kan hjælpe dig med stort og småt.

Kom til infomøde

Kom forbi til en af vores gratis infomøder, hvis du vil lære mere om programmet og møde nogle af de studerende.

Kontakt os

Majken
Majken Kiaby (hun/hende)

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og bliv klogere på hvilke oplevelser du får, hvis du rejser med os.

Vi starter med at sende dig på en velkomstrejse. Derefter sender vi dig kun få, men relevante mails.
Navn