Højskolen i Kenya

Studietur til Kenya

I samarbejde med Københavns Professionshøjskole

Ønsker du at udvide din faglige horisont med en studietur til Kenya, hvor sundhedsproblematikker bliver sat i et globalt perspektiv? På denne tur får du en dybdegående indsigt i sundhedssystemet i Kenya, samtidig med at du oplever landets unikke samfundsmæssige, kulturelle og politiske landskab.

Studieturen har sin base midt på den kenyanske savanne, hvilket giver en enestående mulighed for at få direkte indblik i, hvordan de lokale stammer lever og håndterer sundhedsmæssige udfordringer. Her bor vi på en global højskole, hvor du vil være omgivet af lokale stammer og en kenyansk pigeskole som nærmeste naboer. Gennem besøg hos lokale familier, sundhedsklinikker og projekter i området, vil du opleve de udfordringer, som sundhedsvæsenet står overfor i disse områder. Vi tager også til den nærmeste by for at besøge det regionale hospital og få et større indblik i sundhedstilbuddene der.

I den sidste uge af studieturen går turen til Nairobi, Kenyas pulserende og moderne hovedstad. Her vil du opleve en markant kontrast til livet på savannen og få en dybere forståelse af forskellene mellem sundhedsvæsenet i landdistrikterne og i byområderne. Denne kombination af oplevelser giver dig et bredt og nuanceret billede af det kenyanske sundhedssystem.

Bemærk, at vi på grund af studieturens korte varighed ikke tilbyder egentlig praktik, men du vil deltage i observationspraktik, hvor du får mulighed for at observere dagligdagen på hospitaler og klinikker. Dette giver dig en værdifuld forståelse af de lokale sundhedsmæssige udfordringer i Kenya.

Udover den faglige læring får du også mulighed for at opleve Kenyas kultur og natur helt tæt på, hvilket gør studieturen til en helhedsoplevelse, der vil udvide din forståelse for både sundhed og verden omkring dig.

Besøg hos en lokal familie, foto af: Jacob Gren Rokbøl
Besøg hos gruppe af kvinder der kæmper mod kvindelig omskæring, foto af: Jacob Gren Rokbøl
Besøg på lokal sygeplejeklinik. Foto af: Jacob Gren Rokbøl
Besøg på lokal sygeplejeklinik. Foto af: Jacob Gren Rokbøl
Besøg på traditionelle jordemoder. Foto af: Jacob Gren Rokbøl
Besøg på youth hub. Foto af: Jacob Gren Rokbøl
Besøg på et lokalt hospital i Nanyuki. Foto af: Jacob Gren Rokbøl
Besøg på et lokalt hospital i Nanyuki. Foto af: Jacob Gren Rokbøl
Besøg på et lokalt hospital i Nanyuki. Foto af: Jacob Gren Rokbøl
Besøg på et lokalt hospital i Nanyuki. Foto af: Jacob Gren Rokbøl
Få natur oplevelser på din studietur til Kenya. Foto af: Jacob Gren Rokbøl
Få natur oplevelser på din studietur til Kenya. Foto af: Jacob Gren Rokbøl
Du rejser med en masse andre studerende. Foto af: Jacob Gren Rokbøl
I kommer ud på udflugter. Foto af: Jacob Gren Rokbøl
I vil have chancen at se fantastiske dyr på safari. Foto af: Jacob Gren Rokbøl
Kenya har den smukkeste natur. Oplev den på en studietur til Kenya. Foto af: Jacob Gren Rokbøl
Foto af: Jacob Gren Rokbøl
Varighed 2,5 uger

12.600,-


Depositum betales ved tilmelding, og restbeløb opkræves 6 uger før afrejse.
Flyprisen reguleres løbende, så book i god tid for billigst mulige flybillet.
Se hvad prisen inkluderer

Bestilles opholdet senere end 2 måneder før afrejse, risikeres et ekstra gebyr for flybilletter.
Rejsebetingelser for studieture

Program for studieturen til Kenya

Global Sundhed byder på masser af oplevelser, hvor undervisningen altid kombineres med ekskursioner og møder med spændende mennesker. I hverdagene er der planlagt program fra morgen til sidst på eftermiddagen, og der vil også være aftenener med sociale aktiviteter der styrker sammenholdet. Der er tre fridage i løbet af programmet, og to af dem er sammenhængende, så der er rig mulighed for at planlægge ture selv, fx safari, vandretur, se vandfald eller tage til den nærliggende by.


Her er et eksempel på, hvordan programmet kan se ud, og du vil modtage dit endelige program to måneder før afgang.

1. uge:

  • Ankomst til Nairobi og kørsel til højskolen ved Mt. Kenya 

  • Introduktion til området og rundvisning 

  • Introduktion til Kenyas sundhedssystem, herunder kigger på forskellen mellem landdistrikter vs byområder

  • Introducerende swahili-undervisning 

  • Tema om alternativ sundhed, herunder Homøopatisk sundhedspleje

  • Besøg til sundhedsklinik på landet 

  • Rundvisning på regionalt hospital 

  • Teambuilding 

  • Fridag  

2. uge:

  • Tema: Køn og reproduktive rettigheder 

  • Besøg hos kvindegruppe der kæmper mod omskæring 

  • Fokus på HIV/AIDS og besøg hos sexarbejdere 

  • Undervisning i Humanitære tilgange inden for sundhedspleje

  • Besøg hos en humanitær organisation

  • Tema om traditionel sundhed

  • Udflugt til traditionelle fødselshjælpere, urtelæger og socialrådgivere

  • Undervisning om socioøkonomiske vilkår

  • Lær at danse masaii-dans 

  • En fridag med mulighed for egne ture 

3. uge:

  • Rejse til Nairobi 

  • Introduktion til forhold i slumområder  

  • Tur til Kibera slum med besøg hos familier og sundhedsfaciliteter 

  • Tema: Mennesker med handicap og sundhedsmæssige konsekvenser

  • Besøg til en organisation som arbejder med mennesker med funktionsnedsætning 

  • Tema: Marginaliserede grupper, bla. LGBTIA+

  • Tema: Mentalsundhed og ud besøge et hospital som fokuserer på mentalsundhed  

  • Besøg på Kenyatta National Hospital 

  • Evaluering, perpektivering og afskedsmiddag 

Vi tager forbehold for mindre ændringer i programmet 

Spændende udflugter og undervisning

På studieturen til Kenya vil du lære om kvinders vilkår i et land, hvor det stadig er praksis i nogle stammer, at piger bliver omskåret og tvangsgift. Vi ser i fællesskab på hvordan kultur, fattigdom, køn og seksualitet spiller ind på sundhedsarbejdet og muligheden for selvbestemmelse over egen krop. Du kommer til at møde inspirerende kvinder, der aktivt kæmper mod omskæring og de vilkår der begrænser deres selvbestemmelse. Vi fokuserer også bredere på reproduktiv sundhed og fx prævention, fødsler og spædbarnspleje.  

I Kenya benytter landbefolkningen sig ofte både af traditionelle behandlere og det moderne sundhedsvæsen. Derfor besøger vi på studieturen begge dele. Vi tager til en masaii-landsby, hvor vi møder en medicinmand der bruger traditionel viden om plantemedicin og healing i behandlingen, og en traditionel jordemoder der assisterer ved fødsler og bruger viden overleveret gennem generationer.  

Du vil også besøge et større regionalt hospital i den nærliggende by, og få en rundvisning på afdelingerne af stedets ledende sygeplejerske. Vi tager også ud til en sundhedsklinik på landet og får indblik i hvilke komplikationer befolkningen hyppigst kommer ind med, og de ofte begrænsede behandlingsmuligheder.  

Vi lægger vægt på at du får en grundig introduktion til den socioøkonomiske baggrund og kultur i Kenya. Vi starter programmet med undervisning i Kenyas etniske sammensætning og de lokale stammer, som du derefter kommer til at møde på besøg hos lokale familier. Du får selvfølgelig også en god introduktion til Kenyas sundhedsvæsen, dets sammensætning og største udfordringer. Vi fokuserer særligt på de socioøkonomiske forudsætninger for sundhed, og taler om dem med lokale familier.  

Udsatte gruppers vilkår er også et gennemgående tema i programmet. Hvordan lever HIV-smittede positivt med sygdommen, og hvad kan man gøre for at bekæmpe den stigmatisering der også kan følge med? Vi besøger lokale sexarbejdere, der har organiseret sig og hjælper hinanden til at forebygge HIV og andre sygdomme, og samtidig har opnået større respekt og et bedre samarbejde med lokale myndigheder.  

Som del af programmet tager vi på en længere tur til et område, der har været præget af humanitær krise i en længere periode. Her fokuserer programmet på sundhed i humanitær krise, og vi besøger et hospital og lokal kvindegruppe.  

I Nairobis største slum Kibera får du indsigt i hvordan fattigdommen er anderledes i de urbane områder end på landet, og stiller andre krav til sundhedstilbuddene. Her besøger vi en sundhedsklinik, der arbejder forebyggende med opsøgende arbejde i slummen. Vi besøger også landets store universitetshospital, hvor du har god tid til at se mange forskellige afdelinger i løbet af besøget og følge i hælene på én af sygeplejerskerne. 

Underviserne på studieturen er kenyanske, og de har stor erfaring med at skabe inddragende og energisk undervisning og planlægge spændende og lærerige udflugter.  

Praktiske informationer

Mad og drikke

I Kenya spiser man masser af ugali, som er majsgrød hvor der puttes bønner, chilisovs, kød eller diverse grøntsager på. Kylling og chapati (madpandekager) er også populært. Til morgenmad får man ofte grød og en bolle, af og til med et stykke frugt eller et æg til. På højskolen er der stillet dunke med rent drikkevand frem, som du kan benytte hele dagen. Vi sørger også for lidt mellemmåltider og kaffe i løbet af dagens program. Maden er inkluderet i opholdet, og de fleste måltider spiser du på højskolen. Du er velkommen til at supplere med din egen mad og opbevare den i højskolens køkken.  

Sprog

I Kenya tales 60-70 forskellige sprog, men swahili og engelsk er de officielle sprog. Størstedelen er stammesprog som fx kikuyu, luhya og kamba. Kenyanerne er generelt gode til engelsk og nemme at kommunikere med. Du vil dog imponere, hvis du lærer nogle hilsner på swahili, og på den måde vise din respekt. 

Fritid

I hverdagen kan du læse en bog, skrive om din tur, gå en tur i området, få en sodavand med de andre deltagere eller lege med de lokale børn. Du vil sikkert være mættet af de mange indtryk, så du har brug for at slappe af. I weekenden kan du tage på lidt længere ture – i Kenya er der masser at tage sig til i din fritid, og det kan være alt fra cykelsafari med elefanter og giraffer til flotte vandreture i den vilde natur og spændende storbyliv i Nairobi. Du kan sagtens tage sportstøjet med. Man kan løbe omkring højskolen, eller benytte den smukke solopgang til en tidlig yogasession på savannen.  

Introkursus inden afrejse 

Du bliver godt forberedt på studieturen. Inden studieturen mødes du med hele Kenya-rejseholdet til introkursus på Mellemfolkeligt Samvirke. Her vil der være vigtig information om indrejse, programmet, kulturelle forhold, og du vil blive forberedt på de udfordringer det også kan være at skulle begå sig i et nyt land og sundhedssystem. Introkurset er derfor en obligatorisk del af studieturen, som ikke kan vælges fra. 

Vil du selv sørge for fly? 

Hvis du vælger selv at købe din flybillet er det vigtigt, at du først køber flybilletten, når du har fået dit ophold endeligt bekræftet af Global Contact. Du vil samtidig modtage udførlige instrukser om hvor og hvornår du skal ankomme. Hver destination har et fast mødested, ofte i landets hovedstad, hvor du vil blive modtaget af vores lokale personale. 
Husk at det er dit eget ansvar at få booket flybilletten til det aftalte tidspunkt samt at købe en dækkende rejseforsikring.  

Sådan bor du

Global Sundhed er ikke en luksusrejse. Overnatning foregår primært på sovesale, og transporten rundt i landområderne foregår i egne køretøjer men ofte på bumlede veje. I studieturens første del bor man på højskolen ved Mount Kenya, som ligger på savannen. Forholdene er simple men hyggelige, og atmosfæren er gæstfri.  Men du skal være forberedt på at leve i omgivelser som afspejler livet på landet i Kenya, hvor vandet i bruseren kommer fra den lokale flod, og toilettet nogle gange er et hul i jorden. 

De sidste tre dage foregår studieturen i Nairobi, hvor du bliver indkvarteret på vores højskole i byen. Her er forholdene mere urbane, men man sover fx stadig på sovesale. Ud over storbyopholdet i Nairobi og højskolen ved Mount Kenya vil vi besøge og overnatte på et sundhedsprojekt i endnu en mindre landsby. 

Højskolen i Kenya

Højskolen foregår i hjertet af den afrikanske savanne for foden af Mount Kenya, hvor du bor, som man gør i de omkringliggende kenyanske landsbyer. 

Her vil du få en hverdag i de smukkeste naturomgivelser og i tæt kontakt med lokalbefolkningen.

Få en rundvisning af højskolen i Kenya, hvor den ligger, og hvordan det ser ud.

høj

Hvad inkluderer prisen?

Køber du den samlede pakke med ophold og fly er følgende inklusiv i prisen.

En samlet pakke med ophold og fly inkluderer

  • Ca. 17 dages studietur til Kenya 
  • Flyrejse tur/retur 
  • Introkursus hos Mellemfolkeligt Samvirke i København 
  • Kost, logi og transport under opholdet samt entréer som er en del af programmet 
  • Adgang til 24 timers nødtelefon 
  • Administrationsgebyr til Global Contact 

Pakken inkluderer ikke

  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring kan tilkøbes, når du bestiller dit ophold
  • Vaccinationer og evt. malariapiller 
  • Transport til/fra forberedelsesdag i København
  • Visum
  • Evt. safaritur

Prisen på opholdet uden fly inkluderer det samme som ovenstående med undtagelse af fly, afbestillingsforsikring og afhentning foregår på et aftalt mødested i stedet for i lufthavnen. 

Tidligere rejsende

Studietur i Palæstina

Det er enormt lærerigt at sammenligne det danske sundhedssystem med Palæstina, hvor den israelske besættelse gør at mange, gennem generationer, lider af PTSD. Det gav mig lyst til at arbejde i psykiatrien herhjemme, og jeg har netop fået mit første job inden for området.  

Jordemoder på Global Health Studietur i Kenya

Jeg lærte meget af at observere, men blev også involveret i praksis. Vi assisterede en fødsel, og der var næsten intet udstyr! Det var lærerigt at opleve alt fra medicinmænd til store offentlige hospitaler og slumområder.

Få mere at vide

Kontakt os

Medarbejder Heidi
Heidi Dimon Djurhuu (hun/hende)

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og bliv klogere på hvilke oplevelser du får, hvis du rejser med os.

Vi starter med at sende dig på en velkomstrejse. Derefter sender vi dig kun få, men relevante mails.
Navn

Lignende ophold