Anmeldelser fra højskoledeltagere

Hvad var det bedste ved at være på højskole? 
- Det var nok den kombi, der er mellem læring og det sociale. Vi var så mange mennesker sammen i et fremmed land, som ingen kendte, og det havde vi ligesom sammen. 

Hvad var den største oplevelse på højskolen? 
​- Det var nok at være en del af lokalsamfundet. At gå ud om morgenen og hilse på de mennesker, som man lærte at kende. Man fandt ud af, at man ikke var så fremmed. Jeg købte en longie, en traditionel nederdel til mænd, og klædte mig, som om jeg boede i Myanmar. Det synes de lokale var rigtig fedt. På den måde brød det isen og var med til at skabe en gensidig respekt.

Hvad betød højskoleopholdet for resten af din tur? 
- Det var min første gang i Asien, og jeg skulle videre og være frivillig på Filippinerne. Inden jeg tog af sted, havde jeg en forestilling om, at man skulle ud og redde verden som frivillig. Det ændrede sig, da vi lærte en masse på højskolen. Jeg fandt ud af, at den virkelige forskel ligger i at samarbejde og hjælpe en lokal gruppe mennesker på et personligt plan. At skabe kontakt og dialog. Det satte jeg stor pris på. 

Hvordan var forholdene på højskolen?
- Rigtig gode. Hver morgen gjorde vi lidt rent og hjalp vores søde madmor med at rydde op i køkkenet. Det hele var koordineret, og alle påtog sig deres pligter. Det var også ganske udmærket, at højskolen havde to pools, som vi brugte meget til at køle af i pauserne. Vi havde for det meste udendørs undervisning. 

Har du et godt råd til en kommende frivillig?
- Vær åben over for ny viden, informationer og oplevelser. Man skal selvfølgelig respektere hinanden, når man bor 15 mennesker sammen. Det var meget få, der kendte hinanden hjemmefra, men det fungerede rigtig godt. Der gik ikke længe før vi fik et fedt sammenhold! 

Tænkte du over El Salvadors ry som et farligt land? 
- Nogen troede, at jeg ville blive tilbudt stoffer på hver gadehjørne, men jeg mærkede intet til det. Der var styr på tingene, hvilket jeg også havde forventet. Selvfølgelig kan der ske noget, men jeg følte mig tryg ved at rejse med Global Contact. De ønsker at sende os ud for at være frivillige – ikke for at komme i fare. Underviserne kendte stederne og vidste, hvordan vi skulle agere. 

Hvordan blev du forberedt på det frivillige arbejde? 
- Det var godt at få swahiliundervisning, så jeg kunne forstå og tale en lille smule, da jeg kom til Tanzania. Vi lærte meget om østafrikansk kultur, f.eks. hvordan man hilser respektfuldt på de ældre. I praksis brugte vi mange af de lege, vi lærte, da vi kom ud på børnehjemmet. Det var en god forberedelse, og underviserne var dygtige!

Hvad var din største oplevelse?
- Det var fantastisk at bestige Mount Kenya og se solopgang på toppen! Selve oplevelsen af at være på højskole i Kenya var meget surrealistisk, og det var rart at dele det med de andre, som jeg hurtigt lærte at kende – vi fik et rigtigt højskolefællesskab. 

Hvordan var forholdene på højskolen?
- Langt bedre end jeg havde forventet. Vi havde vores egen gårdhave og bygning, hvor vi kunne være helt os selv, og toilet- og badeforholdene var også fine. Vi kørte og kørte og kom ud midt i ingenting, og pludselig var vi i det Afrika, man kun har set på TV. Vi var omgivet af savanne, og lige uden for højskolen boede vores naboer i lerhytter med stråtag.

Hvorfor valgte du at rejse med på højskole til Tanzania?
-Jeg har rejst en del, men aldrig i Afrika. Jeg har i mange år været nysgerrig efter at komme af sted, men det har aldrig været sådan lige for at skulle til Afrika. Jeg har ikke lyst til tage på sådan en turisttur, hvor man dels er på safari og dels ligger på stranden. Jeg vil ud og være der hvor folk er, og lære noget mere om kulturen. Og så begyndte jeg at google, og fandt Mellemfolkeligt Samvirkes højskole. Og så syntes jeg at det var lige mig. Jeg var slet ikke i tvivl, da jeg så det. 

Er der nogle ting du blev positivt overrasket over under turen?
-Mit billede af Afrika er blevet mere nuanceret. Jeg blev bekræftet i, at det ikke er alle afrikanere, som bare vil hertil og have del i vores goder. Det har ikke hold på sig. Jeg mødte så mange aktive, engagerede unge mennesker, der kæmper for Tanzanias fremtid. Jeg har set med egne øjne, at det er meget mere nuanceret end mange går og tror det er, og det betyder ret meget for mig at have opdaget det. 

Hvilken ene ting synes du har været allermest fantastisk ved at rejse på højskole i Tanzania?
-Det allermest fantastiske er, at det har gjort, at jeg har fået et afsæt til at tage derned igen - alene. Hvis ikke jeg havde været på den højskole og havde mødt de mennesker dernede, som jeg har, så ville jeg aldrig foretage sådan en rejse alene. Aldrig. Og det betyder, at når jeg rejser af sted igen om lidt, synes jeg har jeg godt fundament få at en endnu dybere indsigt i Tanzanias kultur og traditioner.

Hvad syntes du om undervisningen?
- Jeg syntes, undervisningen var rigtig fin. Vi kom omkring mange ting og det var kompetente undervisere. Vi havde en professor, som forstod både at fortælle på et lidt mere generelt plan og helt nede på jorden om sin egen familie. Udflugterne var generelt også gode. Vi havde en meget fin udflugt ud til en masaigruppe, hvor vi fik mulighed for tale med dem. Der var ikke noget, som man ikke måtte spørge om.

Hvad gjorde størst indtryk på dig ved rejsen?
- Jeg synes, man blev mødt med stor venlighed. Hele den måde man hilser på hinanden på. Man går jo ikke bare sådan forbi hinanden på gaden uden at hilse. Selvom jeg godt ved, at noget af det er høflighedsfraser, så virker det alligevel meget imødekommende. Det gjorde indtryk på mig, at man blev modtaget så godt.

Hvordan var sammenholdet?
- Vi var meget forskellige, men sammenholdet var rigtig fint, fordi alle var opsat på, at vi skulle have en god tur. Selvom vi var nogen, som havde været i Tanzania før og andre, som ikke havde været der og selvom vi kom fra forskellige erhverv og forskellig baggrund, fik vi et rigtig godt fællesskab.

Hvordan var forholdene?
- Højskolen er et dejligt sted, hvor der er alt, man har brug for. Der er f.eks. vaskeri, sportsfaciliteter og en lille bar, hvor vi hyggede om aftenen. I den nærliggende by var der hæveautomat, caféer og restauranter med afrikansk livemusik. Tanzania er et fredeligt land, hvor vi følte os trygge og velkomne. Der var en international atmosfære.

Hvorfor tog du på højskole?
- Jeg har rejst flere steder i Afrika på egen hånd, men højskolen var en unik chance for at få et dybere kendskab til Tanzania. Vi havde nogle dygtige lokale undervisere, og jeg har aldrig lært så meget om et land på så kort tid. Desuden var det sociale rigtig godt, og vi har f.eks. mødtes i mit sommerhus efterfølgende.

Skal du tilbage til Tanzania?
- Afrika er gået i blodet på de fleste, så tre af os tager snart tilbage. Vi skal være frivillige på et børnehjem og et rehabiliteringscenter. Vi er jo ikke purunge længere, så vi blev enige om at tage af sted igen. Vi skal bo på centeret sammen og glæder os rigtig meget til at arbejde frivilligt.

Hvad fik dig til at vælge at rejse på højskole i udlandet?
-Min kone og jeg kunne godt tænkte os at tage på en ferie med lidt mere indhold. Så det at man på højskolen får undervisning og kommer lidt nærmere på lokalbefolkningen og samtidig får det sociale aspekt, syntes vi lød rigtig spændende. Vi var først på højskolen i Tanzania, hvor vi havde en rigtig god oplevelse, og besluttede så at tage af sted igen året efter til Nepal.

Hvordan foregiken almindelig hverdag på højskole?
-Vi boede i et gæstehus i Bhaktapur, hvor vi spiste morgenmad sammen om morgenen, og så fik vi typisk undervisning på stedet om formiddagen. Efter frokost besøgte vi så forskellige projekter, eller tog på tur i Kathmandu eller Bhaktapur, hvor vi så noget som relaterede sig til undervisningen. Om aftenen spiste vi sammen enten på gæstehuset eller inde i Kathmandu.

Hvilke fordele synes du der er ved at rejse på denne måde? 
-Det var en kæmpe fordel at rejse på den her måde ift. den viden man fik under rejsen. Både det at vi fik undervisning af lokale undervisere, som kunne fortælle ud fra deres egne oplevelser, men også alle de ekskursioner vi var på. Her oplevede vi forskellige typer projekter og mødte og snakkede med de lokale. Det var jo en stor fordel at få adgang til alt det. Og så var der også hele det sociale aspekt i at rejse sammen i en gruppe.

Hvad fik dig til at vælge at tage på højskole i udlandet? 
Jeg har rejst meget både selv og med mit arbejde, men havde et ønske om at få et større indblik i hvad der ligger bag turistfacaden. Når man rejser rundt selv med rygsæk, så møder man mennesker, men det er ikke altid man helt forstår kulturen og deres politiske system, så jeg ville gerne have muligheden for at komme tættere på og få forstëlse for nepaleseres levevilkår, værdier og forudsætninger. Samtidig ville jeg også gerne have et større indblik i hvad organisationer i Nepal støtter og arbejder med.

Oplevede du noget som gjorde særligt indtryk?
Vi var ude at besøge et kvindekrisecenter, hvor sammenholdet og måden kvinderne støttede hinanden i de daglige udfordringer gjorde stort indtryk. Der eksisterer stadig mange patriarkalske værdier i Nepal, som vi hørte om. En af kvinderne holdt bl.a. et oplæg om, hvad hun havde gjort for at klare sig efter sin mands død. Traditionelt set, må kvinden ikke gifte sig igen, hvis hun mister sin mand. Netop sådan et oplæg er forskellen på højskolen og når jeg rejser alene, hvor man ikke på samme måde får viden om hvordan livet er i den kultur man rejser i.

Hvem vil du anbefale at rejse på højskole? 
Jeg vil anbefale alle der er nysgerrige på livet at rejse af sted. Man får jo rigtig meget øje på hvem man selv er, når man rejser ud og møder andre mennesker.

Hvorfor valgte du at tage på højskole i Nepal?
- Jeg er fra den årgang, hvor man endnu ikke kunne tage på Interrail, og derfor var jeg lidt misundelig på mine børn, som bare kunne rejse frit. Desuden havde jeg lyst til at komme ud og prøve en lidt anderledes rejseform. 

Hvad gjorde særligt indtryk på dig?
- Vi valgte at undersøge Nepals cancerforhold. Her mødte vi Samir, som har et projekt med rekreation af børn. Han sørger for, at de bliver underholdt, når de er indlagt, og får undervisning efterfølgende, inden de skal hjem. Det var en fantastisk oplevelse, og han åbnede sit eget hjem for børnene, til de er friske igen - en sand engel. 

Vil du anbefale højskolen til andre?
- Absolut! Rejsen er på min top 10-liste over største oplevelser. Det fungerede rigtig godt at være af sted som hold, og vi ses stadig herhjemme. Jeg kendte ingen i forvejen, men det kom jeg hurtigt til. Forholdene var fine, og der var masser af oplevelser i gåafstand fra højskolen. Mange nepalesere er positive, hjælpsomme og gode til engelsk.

Hvad fik dig til at vælge at tage på højskole i udlandet? 
-For mig var førsteprioriteten at rejsen gik til Palæstina, som jeg gerne ville besøge. Jeg havde gennem noget tid overvejet, hvordan jeg skulle rejse derned på en måde, hvor jeg ville føle mig tryg i det. Og så fandt jeg højskolerejsen til Palæstina som passede lige ind i det jeg gerne ville. 
 
Hvilke fordele synes du der er ved at rejse på denne måde? 
-Fordelene er, at der er tilrettelagt et forløb, som man lærer en masse af. De unge palæstinensere som planlægger kurset, gør det rigtig godt, og de får nogle folk ind som er utrolig dygtige. Vi havde typisk et oplæg på højskolen og tog derefter ud og snakkede med nogen om emnet. Og alle de stedet vi besøgte, var det virkelig dygtige folk der kunne fortælle historien og sætte det ind i en kontekst og også give de helt personlige fortællinger.
 
Hvad er den største forandring opholdet har givet dig? 
-Det har været den måde vi fik mulighed for at komme bagom og komme til at forstå den hverdag som leves på Vestbredden i langt større dybde. Det ville jeg aldrig havet kunne gøre, hvis ikke jeg havde rejst på den her måde. Var man rejst dertil på en almindelig turistrejse, var man aldrig kommet i dialog med alle de forskellige mennesker som vi snakkede med i løbet af de 14 dage, vi var der. 
 
Vil du anbefale andre at rejse på højskole i Palæstina? 
-Jeg vil virkelig anbefale det, fordi det er den eneste måde du kan forstå livet i de besatte områder. Du kommer til at møde palæstinensere som fortæller deres historie og brænder for det. Vi blev fantastisk godt modtaget af de overalt, og jeg følte mig tryg under hele rejsen. 

Hvorfor valgte du at tage på højskolen i Palæstina?
- Jeg har altid fulgt udviklingen i Palæstina tæt og ville gerne opleve landet og konflikterne set med palæstinensernes øjne. At rejsen var organiseret som et højskoleophold, hvor vi rejste sammen i en mindre gruppe og mødtes inden i København, havde stor betydning for, at jeg valgte at rejse med Global Contact. Det var en god oplevelse at være sammen afsted og kunne dele de mange stærke indtryk i gruppen, og vi har stadig kontakt, efter vi er kommet hjem.

Hvad gjorde størst indtryk på dig under opholdet?
- Det personlige møde med palæstinensere og israelere, der har besættelsen tæt inde på livet, gjorde det største indtryk. Både de mere ‘private’ besøg hos familier i flygtningelejre og landsbyer og også møderne med de mange forskellige organisationer, hvor vi kom i snak med mange passionerede palæstinensere - både unge og ældre, der arbejder med besættelsen hver dag. At mærke at palæstinenserne bevarer håbet om fred og frihed var meget bevægende og i høj grad med til, at jeg kunne rumme de mange stærke indtryk af besættelsens konsekvenser.

Hvordan mærkede du besættelsen, mens du var afsted?
- For mig var det nok mest markante tegn på besættelsen den 700 km. lange, og mange steder 8 meter høje, mur ind mod Israel og de checkpoints med israelske bevæbnede soldater, vi skulle passere mange gange, når vi var på tur. Det gjorde, at jeg hele tiden var opmærksom på, at jeg var i et besat land. Vi kunne nemt komme rundt, men palæstinenserne måtte ofte vente i lange køer, hvis de overhovedet kunne få lov at passere. Jeg oplevede ikke selv nogen truende situationer under opholdet. Vi kunne trygt færdes både i Betlehem, hvor vi boede og turene rundt på Vestbredden var organiseret på en måde, så det også var trygt.

Ta’ afsted - jeg kan varmt anbefale rejsen - en oplevelse for livet.

Hvordan var forholdene på højskolen?
- Programmet var overmåde godt, og det var også nogle OK undervisningslokaler på højskolen. Vi var der ikke så meget, fordi vi heldigvis drønede rundt og oplevede en masse. Hvis du vil høre om en organisation, er der to måder at gøre det på. Du kan tage ud og snakke med dem i deres lokaler, eller de kan sende en repræsentant ud til os på højskolen. Vi prøvede begge dele. Turen har også givet mig blod på tanden til at tage derned på egen hånd med henblik på at undersøge nogle temaer nærmere.

Hvad gjorde størst indtryk ved opholdet?
- Det centrale var at komme ud og se med egne øjne og høre med egne øre. Det gjorde vi bl.a. på turen til Hebron og Jaffa samt den politiske tur i Østjerusalem, og turen rundt i Nazareth og i en flygtningelejr - hver med sin lokale guide. Mens vi var dernede blev det tydeligt for mig, at formålet med den israelske stats handlinger er at gøre dagliglivet rigtig, rigtig surt for palæstinensere både inde i Israel og på Vestbredden.

Hvordan mærkede I besættelsen, mens I var afsted?
- Vores tur til Hebron viste tydeligt, hvad den israelske besættelsesmagt er i stand til. Her foretager den israelske hær såkaldt ”mapping” af palæstinensiske boliger og personer, hvor de registrerer husenes indretning, og hvilke personer der bor i dem. Der er også gader i Hebron, som er blevet ”steriliseret” for palæstinensere (israelsk militærslang). Der bor relativt få israelske bosættere i Hebron, men et altomfattende hensyn til dem har ført til, at dele af palæstinensiske forretningskvarterer for titusinder af palæstinensere i byens centrum er lagt fuldstændig øde.

Hvad fik dig til at vælge at tage på højskole i udlandet?
-Jeg har altid rejst meget i mit liv og har som ung også været ude at rejse med Mellemfolkeligt Samvirke. Da jeg hørte om rejsen til Tanzania, syntes jeg straks det lød spændende at kombinere det at komme på højskole med at rejse med Mellemfolkeligt Samvirke igen. Jeg kan godt lide ideen om at rejse uden at være helt ordinær turist, men samtidig lære en masse undervejs.

Hvordan så en hverdag ud?
-Vi boede på enkle en- eller tomandsværelser på højskolen. Hver morgen spiste vi morgenmad sammen, og mødte så ind i et klasselokale, hvor vi fik undervisning i løbet af formiddagen enten af vores kursusansvarlige eller af folk udefra. Om eftermiddagen tog vi så ud på en udflugt eller ud for at besøge et projekt indenfor det emne vi havde lært om. Så der var god variation i at få undervisning og at komme ud og ser hvordan det er i virkeligheden.  

Hvad synes du har været mest spændende ved at rejse på højskole?
-Man får nogle helt andre informationer på sådan en tur her, end på mange andre typer rejser, hvor det tit er naturen eller turistattraktioner, der er i fokus. Men her lærte mere vi mere om hvordan en dagligdag ser ud i Tanzania, hvordan skolesystemet fungerer, kønsroller osv. Vi kom også ud at se en masse projekter, som man aldrig ville have vidst noget om, hvis man kom som almindelig turist. 
Det jeg synes var allermest spændende, var netop mødet med nogle af de mennesker på projekterne, som brændte for deres sag, og som var nuancerede i deres fortællinger.

Hvilke fordele er der ved at rejse på denne måde?
-Det er specielt en fordel, hvis man rejser alene. Jeg er gift, men min mand havde travlt lige der, så jeg valgte at rejse af sted selv. Der var ét par på vores hold, som rejste sammen og resten rejste alene ligesom jeg. Så det er både en god og tryg måde at komme af sted på alene, hvis man gerne vil af sted med andre mennesker. 

Hvorfor valgte du at tage på højskole i udlandet?
- Jeg ville gerne ud og rejse på en anden måde end at backpacke. Det var et forsøg på at finde en rejse, hvor man kom ind under huden og forstod landets historie. Jeg ville gerne opleve mødet med de lokale og have muligheden for at være i ét land over en længere periode og komme tættere på.  

Kom du tættere på Myanmar, mens du var på højskolen?
- Jeg følte, at jeg fik et hjem i en anden verden, og at når jeg kommer tilbage til Myanmar en dag, så kender jeg det virkelig. Jeg føler, at jeg har en relation til udviklingen og den demokratiske proces, som jeg tror de har gennemgået, hvis jeg kommer tilbage om nogle år.  

Hvad fik du ud af at være på højskolen?  
- Rigtig meget! Noget af det var udvekslingen mellem burmeserne og os. De var nysgerrige på vores del af verden og ivrige efter selv at føre noget videre i deres kontekst. Mange af os danskere blev også rigtig inspirerede af, hvor aktive de var i deres lokalsamfund. Som dansker bliver man hurtig passiv, fordi demokratiet fungerer og vi stoler på systemet. 

Hvordan var fællesskabet på højskolen?
- Det var sindssygt godt. På højskolen er der mange forskellige kurser, så der er mange som kommer og går, men fordi der var et fælles spiseområde og stue, så mødte man folk på kryds og tværs. Man kunne de fleste navne, selvom det var svært med de burmesiske. På trods af de forskellige kurser og at man havde forskellig undervisning, så føles det stadig som om man alle sammen var en del af noget større.

Hvordan var det at rejse med højskolen?
- Jeg synes, vi fik et endnu bedre sammenhold, end vi havde før. Fordi man oplever hinanden i nogle andre situationer og det var en stor oplevelse. Det var nogle meget relevante problemstillinger som vi arbejdede med. Det var også vildt at se forskellen mellem kulturerne, fordi man regner med at Thailand og Myanmar minder meget om hinanden. Så fordommene blev brudt, og det var ret fedt.

Hvordan var det at møde de unge burmesere?
- Vi snakkede rigtig meget om, hvordan det er at være ung i Myanmar og i Danmark. Der er ret stor forskel. Burmeserne kæmper virkelig for deres land. De burmesiske deltagere havde ikke fritidsinteresser som f.eks. fodbold. De kunne ikke rigtig forstå det, når vi spurgte dem, for når de ikke arbejdede eller var hjemme, så lavede de frivilligt arbejde. Det var deres fritidsinteresse.